ITWatch

Amerikansk it-gigant bekræfter opkøb af softwareproducent

It-koncernen Cisco Systems bekræfter, at man overtager softwareselskabet Broadsoft. Prisen løber op i et tocifret milliardbeløb.

Foto: AP Photo/Paul Sakuma

Den amerikanske it-koncern Cisco Systems, der fremstiller netværksudstyr, har som tidligere rygtet landet en aftale om at købe softwareproducenten Broadsoft Inc., der har en markedsværdi på 1,7 mia. dollar (10,8 mia. kr.).

I en pressemeddelelse skriver Cisco mandag eftermiddag, at selskabet har indgået en aftale om at overtage Broadsoft for 55 dollar per aktie i kontaktbetaling. Det svarer rundt regnet til en kontantpris på 1,9 mia. dollar og udgør derved en præmie på godt og vel 12 pct. sammenlignet med den nuværende markedsværdi for Broadsoft Inc.

Ifølge pressemeddelelsen er overtagelsen blevet godkendt af bestyrelserne hos begge selskaber.

Tidligere på mandagen skrev Bloomberg News med henvisning til unavngivne kilder tæt på sagen, at en handel mellem partnerne snart kunne blive gennemført.

Broadsoft Inc. har arbejdet sammen med Jefferies for at finde bejlere til selskabet og har tidligere tiltrukket sig interesse fra selskaberne Searchlight Capital Partners og Siris Capital Group.

Medie: Cisco tæt på opkøb af softwareproducent 

Cisco skuffer med forventninger i forudsigeligt regnskab 

Cisco advarer mod medarbejderes brug af snydeprogram - åbner døren for hackere 

Amerikanske it-selskaber parkerer milliarder i udlandet 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs