Trustpilot henter trecifret millioninvestering fra Silicon Valley
Trustpilot har vind i sejlene og skal nu sætte turbo på væksten i det amerikanske marked. Fr at understøtte det mål har selskabet netop modtaget 20 mio. dollar (127 mio. kr.) fra det amerikanske pengeinstitut Silicon Valley Bank. Selskabet fik for blot 14 måneder siden rejst 500 mio. kr. fra danske og udenlandske investorer, og med den massive tilførsel af frisk kapital har Trustpilot siden starten for ti år siden nu rejst 912 mio. kr.
Det skriver Børsen.
"Vi skal bruge pengene til at vokse hurtigere i USA. I øjeblikket handler det om at bygge markedet ud, fordoble vores produktkapacitet og evne til at lave nye ting," lyder det fra Trustpilot-stifteren og adm. direktør Peter Mühlmann, som understreger, at selskabet faktisk ikke har brug for pengene lige pt., men at der var mulighed for rigtig god aftale.
Selskabet har i dag 550 ansatte fordelt på kontorer i Danmark, USA, England, Tyskland, Litauen og Australien.
Tidligere topfolk i Trustpilot henter kapital hos innovationsfond
Iværksætterpanel vil have lettere udbudsbetingelser for små virksomheder
Trustpilot går efter verdensherredømmet for online anmeldelser