Medie: Danske onlineannoncører går efter børsnotering i milliardklassen
Danske Adform er siden stiftelsen i 2002 vokset med raketfart, og er i dag en global virksomhed med kunder verden over. Det er tilmed ikke urealistisk, at omsætningen for 2017 ender på en halv mia. kr., hvilket har skabt så massiv investorinteresse, at ejerkredsen planlægger en børsnotering til næste år og muligvis allerede i foråret.
Det erfarer Berlingske Business.
Ejerkredsen tæller ud over de tre stiftere Gustav Mellentin, Jakob Toftgaard Bak og Stefan Juricic også ATP's venturekapitalfond, VIA Equity, og ifølge Berlingske Business' oplysninger, så har virksomheden afholdt flere møder med investeringsbanker, som skal bistå selskabet i børsnoteringen, og umiddelbart tegner det til, at Danske Bank løber med opgaven.
"Adform har en stærk vækstfortælling, som mange investorer tørster efter i øjeblikket. Så efterspørgslen vil være stor, og virksomheden vil formentlig have en markedsværdi på omkring to mia. kr.," fortæller en kilde med kendskab til børsplanerne i Adform til Berlingske Business.
Adform selv ønsker ikke at kommentere på, hvorvidt man planlægger en snarlig børsintroduktion.
Få danske techvirksomheder ender på børsen
Perlerække af danske it-navne i ny teknologi-investeringsfond
Dansk startup henter stort millionbeløb i udenlandsk venturekapital
Perlerække af danske it-navne i ny teknologi-investeringsfond