Adobe løftes oven på stærkt regnskab

Det amerikanske softwarehus Adobe Systems havde godt nyt med til aktionærerne tirsdag aften, da regnskabet for andet kvartal af 2016/17 blev offentliggjort efter børslukketid.
Selskabet, der er verdenskendt for PDF-softwaren Adobe Reader, kom ud af kvartalet med et justeret resultat per aktie på 1,02 dollar. Det var 7 cent mere, end analytikere forudså ifølge Bloomberg.
Aktien i Adobe er efterfølgende steget 3,6 pct. på eftermarkedet.
I tredje kvartal regner Adobe med et justeret resultat per aktie på 1 dollar og en omsætning på 1,815 mia. dollar. Begge forudsigelser ligger marginalt højere end ventet blandt analytikerne.
Relaterede artikler:
Derfor drattede Apple, Facebook og Google pludselig om
For abonnenter