Grå skyer trækker sammen om softwareselskaber i USA
Hvordan det går sektoren, bliver investorerne en smule klogere på onsdag, når to af de førende på området Salesforce og Snowflake kommer med regnskab.
Og forventningerne er på forhånd afdæmpede, skriver Bloomberg News.
Blandt andet ventes Salesforce at levere den laveste salgsvækst nogensinde.
”Software i skyen er en kritisk service for virksomheder, men med så megen modvind og så stor usikkerhed på vej i 2023, tror jeg, du vil se, at priserne vil falde endnu mere,” vurderer Brendan Boken, investeringsanalytiker hos Penn Mutual Asset Management, over for Bloomberg.
Han peger på, at selskabernes marginer allerede har toppet, og at væksten er på vej ned.
”Det faktum, at de er blevet billigere, betyder ikke, at de er billige,” lyder vurderingen og kurspotentialet.
Salesforce, der er faldet 40 pct. i år, stiger dog 0,7 pct. i formarkedet onsdag. Modsat falder Snowflake yderligere 1,8 pct. efter et dyk på 60 pct. i år.
Begge kommer med regnskab efter amerikansk børslukketid onsdag.
Afgående Salesforce-chef om sin exit: ”Jeg vil have nøglerne til kongeriget”
Relaterede artikler:
Medie: Dansk Salesforce-landechef stopper
For abonnenter