ITWatch

Computerfejl løst: Schweiz åbner luftrummet igen

Et computerproblem lukkede onsdag morgen flytrafikken i Schweiz og betød, at fly skulle omdirigeres. (Opdateret)

Foto: FABRICE COFFRINI/AFP / AFP

Schweiz har åbnet landets luftrum igen, efter at det tidligt onsdag morgen var lukket på grund af en computerfejl i luftkontrolsystemet.

Det oplyser folkene bag luftkontrolsystemet.

”De tekniske udfordringer med Skyguide er blevet løst,” lyder det i et tweet.

Det lyder desuden, at ”lukningen af luftrummet ophørte klokken 08.30”.

”Det schweiziske luftrum er nu åbent igen, og lufttrafikken i Schweiz og flyvningerne i de nationale lufthavne i Genève og Zürich bliver genoptaget,” skriver kontrolsystemet Skyguide på Twitter.

Det er ikke oplyst, hvad computerfejlen bestod af.

”Vi beklager hændelsen og dens konsekvenser for kunderne, vores partnere og passagererne i lufthavnene i Genève og Zürich. Vi arbejder på højtryk for at finde en løsning,” skrev Skyguide tidligere onsdag.

Internationale ruter til Schweiz nåede at blive omdirigeret til Milano i Italien, oplyser det schweiziske nyhedsbureau ATS-Keystone. Luftfartsselskabet Lufthansa siger, at der også blev dirigeret fly til Lyon og Wien.

En talsmand for Skyguide oplyser ifølge nyhedsbureauet dpa, at der formentlig var tale om en fejl i computersystemets hardware.

”Vi antager ikke, at det er et hackerangreb,” siger talsmanden, Vladi Barrosa.

(Opdateret kl. 10.00 efter computerfejlen blev løst, og det schweiziske luftrum åbnede igen.)

NemID var ramt af tekniske problemer fredag

Statens IT har fundet årsag til timelangt nedbrud

Mere fra ITWatch

Canopylab har kurs mod tvangsopløsning

Virksomheden med den omdiskuterede iværksætter og tidligere næstformand for DI Digital, Sahra-Josephine Hjort i front, har ikke afleveret sit årsregnskab til tiden og nærmer sig derfor tvangsopløsning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs