ITWatch

Sydbank skuffet over regnskab fra Simcorp

Lønsomheden hos Simcorp skuffer, men fremtidsudsigterne er bedre og selskabet har stærk ordreindgang, lyder analysen fra Sydbank.

Foto: Simcorp/PR

Det blev til en blandet pose bolsjer med softwarevirksomheden Simcorps regnskab for første kvartal af 2022, men med en overvejende negativ slagside, hvor særligt driftsindtjeningen, EBIT, har skuffet.

Det vurderer aktieanalytiker hos Sydbank Per Fogh.

”Det er især i forbindelse med lønsomheden, Simcorp skuffer, da selskabet lander et EBIT på 15,5 mio. euro, som var forventet noget højere. Derudover lander selskabet en EBIT-margin på 13,5 pct., og her havde jeg altså ventet 22,8 mio. euro, mens resten af markedet lå omkring 20. Så en del lavere end forventet,” siger Per Fogh i et interview med MarketWire.

Det skyldes i høj grad et øget investeringsniveau i videreudvikling af selskabets teknologiske platform og software-service løsninger. Blandt andet et accounting-system, som der er blevet investeret markant i. Men de her investeringer har været markant højere end markedet havde ventet, påpeger Per Fogh.

Dertil er selskabet også negativt påvirket på omkostningen ved selskabets eksponering i Ukraine og støtten til de omkring 250 ansatte i landet, men ikke nær et niveau, der kan forklare den markant lavere lønsomhed, mener analytikeren.

”Men på en positiv note, så kan Simcorp præsentere en relativ stærk ordreindgang på 26 mio. euro, som var bedre end markedet havde forventet. Det er primært drevet af, at Simcorp tidligt har fornyet to kontakter i Nordamerika, hvor omsætningen først bliver indregnet fra første kvartal 2023, men det bidrager godt til ordreindgangen her i kvartalet,” lyder det fra Per Fogh.

Derudover tegner det positivt for fremtiden, at Simcorp har indgået en ikke-bindende hensigtserklæring med en eksisterende kunde i Asien-Stillehavsområdet om et strategisk samarbejde. Det giver Simcorp en fod inden for døren i et lukrativt marked for Simcorps softwareløsninger i Australien, New Zealand og Asien, påpeger Per Fogh.

Men det noget dårligere end ventet resultat for lønsomheden i kvartalet kommer til at have den overskyggende effekt og påvirke Simcorp-aktien negativt på aktiemarkedet torsdag, mener Per Fogh.

Aktien falder 1,9 pct. til 485,40 kr. efter godt en halv times handlen torsdag.

Simcorp skuffer - men henter flere ordrer ind end ventet

Simcorp ventes presset af restriktioner trods god ordreindgang

Mere fra ITWatch

Kiloo viser igen ustadigt regnskab

Den danske spiludvikler Kiloo har gennem de seneste år fremvist svingende bruttofortjeneste. I 2021 er der med afskrivninger et stort fald på bundlinjen, der dog stadig er i plus.

Firmaer tørner sammen i strid om ordet "legaltech"

”Jeg troede lidt, det var en joke,” siger medstifter af firma, der er sagsøgt for at bruge ordet ”legaltech”. Sagen, der i øjeblikket kører ved Sø- og Handelsretten, kan få betydning for resten af branchen, vurderer advokat med speciale i immaterialret.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs