ITWatch

Cbrain skal levere F2-løsning til Californien

Cbrains F2-løsning skal rulles ud i et amt i Californien og understøtter Cbrains satsning på eksport af klimasoftware.

Per Tejs Knudsen, direktør i Cbrain. | Foto: PR

Cbrain har indgået aftale med et amt i Californien om leverance af en F2-baseret løsning.

Det oplyser selskabet fredag morgen.

”Løsningen skal understøtte myndighedens arbejde i forbindelse med indfangning af CO2 (Carbon Farming) og mere bæredygtigt landbrug,” skriver Cbrain om aftalen.

Selv beskriver selskabet løsningen som ”en digital klima-markedsplads.”

Her kan ejere af jord udbyde landområder, hvor der er mulighed for at etablere skov og forbedre vandmiljøet, samtidig med at investorer kan byde ind med projekter og kapital.

”Skovene optager og lagrer CO2, og samtidig tilbyder træ et alternativ til eksempelvis CO2-udledende materialer i byggeriet. Tilsvarende er et vandmiljø blandt de vigtige faktorer for bevarelse af dyre- og plantelivet i vandløb, søer og kystvande, og dermed biodiversiteten,” bemærker Cbrain.

Den nye løsning leveres i form af en F2 cloudservice.

Den californiske aftale understøtter Cbrains satsning på eksport af klimasoftware samt ligger i tråd med selskabets internationale vækststrategi.

Aktien stiger 2,3 pct. fredag morgen til 215,40 kr.

Cbrain opjusterer for fjerde gang i år

Cbrain går stærkt frem og venter yderligere vækst

Cbrain deltager i klimatopmøde i Glasgow

Mere fra ITWatch

Klumme: Den grønne it-bølge risikerer at kvæles af krisen

Regeringen har grønne ambitioner – også på det digitale område. Men vil historien gentage sig, og vil de grønne it-drømme drukne i et excel-arks kolonner, spørger Christian Hannibal, director for tech, media and finance i Rud Pedersen Public Affairs, i denne klumme.

Svensk Mobilepay-konkurrent lurer på nordisk sats

Direktøren for svenske Swish, der sidste år endte uden for fællesskabet mellem danske Mobilepay, norske Vipps og finske Pivo, antyder, at betalingstjenesten kan være på vej med en anden nordisk satsning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs