ITWatch

Skarp kritik af Skattestyrelsen: Sætter startup-virksomheders liv på spil

Skattestyrelsen bliver mødt af skarp kritik fra flere fronter på grund af deres fortolkning af skattekreditordningen. Startups bliver mødt med absurde tilbagebetalingskrav, lyder det.

Foto: Gregers Tycho/ERH

"Sårbare virksomheder bliver mødt af store tilbagebetalingskrav, og selvom de har handlet i tillid til gældende regler og fast praksis, så er deres liv bragt i fare."

Så skarpt trak formanden for brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde Aktive Ejere, Christian Frigast fra Axcel, linjerne op, da han i den forgange uge rettede et angreb mod Skattestyrelsen.

Han er stærkt utilfreds med styrelsens fortolkning af lovgivningen bag skattekreditordningen.

"Der er (…) opstået en alvorlig udfordring med skattekreditordningen. Selvom Ligningslovens paragraf 8 stk. B næppe er en, vi alle sammen kender, er den temmelig vigtig for især startups, der er afhængige af softwareudvikling til at realisere deres lovende vækstrejse," sagde Christian Frigast i en tale på Aktive Ejeres årsmøde mandag aften.

Skattekreditordning gør det muligt for virksomheder med underskud at få udbetalt skatteværdien af underskuddet, hvis udgifterne er relateret til forskning og udvikling.

Mens Christiansborgpolitikerne på den ene side arbejder for bedre rammer for forskning og udvikling, så strammer Skattestyrelsen deres praksis. Selvom de allerede har tabt en sag ved retten, spænder de ben for skattekreditter til de vigtige it-projekters realisering.

Christian Frigast, formand, Aktive Ejere

Kritikken går på, at Skattestyrelsens fortolkning af loven er så snæver, at softwareudvikling, der har ret til skattekreditten, ikke får godkendt fradraget. Nogle med tilbagevirkende kraft.

Det sker på trods af en afgørelse i Landsskatteretten af 5. maj 2021, hvor det blevet slået fast, at udgifter til udvikling af software i meget vid udstrækning er omfattet af definitionen af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens paragraf 8B – og således berettiget til fradrag på 130 pct.

"Mens Christiansborgpolitikerne på den ene side arbejder for bedre rammer for forskning og udvikling, så strammer Skattestyrelsen deres praksis. Selvom de allerede har tabt en sag ved retten, spænder de ben for skattekreditter til de vigtige it-projekters realisering," sagde Christian Frigast og fortsatte:

"De gør det endda med tilbagevirkende kraft."

Projekt var nyudvikling

Sagen i Landsskatteretten omhandler en handelsplatform, der kan hente oplysninger fra forskellige landes toldmyndigheder.

I sagens resume udtaler Landsskatteretten, at "udviklingen af de enkelte projekter ikke kunne anses for at være af rutinemæssig karakter, men at der var tale om ny- og videreudviklede systemer, processer og algoritmer".

På den baggrund udtaler fagpolitisk chef i Aktive Ejere, Dorte Thomsen, til KapitalWatch, at Landsskatteretten i afgørelsen afgjorde, at "nyudvikling af en it-platform var forskning og udvikling og kvalificeret til fradrag."

"Landsskatteretten udtalte, at der skal sondres mellem udgifter til udvikling af applikationer og digitale løsninger og udgifter til løbende og efterfølgende brug af applikationer. Afgørelsen er en klar tilsidesættelse af Skattestyrelsens meget restriktive tilgang til at anerkende softwareudvikling som forskning og udvikling."

Skatteministeriet har efterfølgende indbragt sagen for domstolene.

Opbakning fra brancheorganisationer

Brancheorganisationen er overvejende positive overfor skattekreditordningen, der med seneste opdatering i 2013 øgede fradraget til virksomhederne fra 100 pct. til de nu 130 pct.

"Det var superpositivt, da regeringen forhøjede fradraget for forskning og udvikling til 130 pct. Det gjorde man med et ønske om at understøtte den innovation, der skal skabe fremtidens eksportsucceser," siger Mette Lundberg, der er direktør for Politik og Kommunikation i IT-Branchen.

"Men det er jo et kæmpe problem, når softwareudvikling så i praksis ikke anerkendes som udvikling. For det rammer lige præcis de it-virksomheder, der er vores fremtidige succeser, og som erhvervsministeren (Simon Kollerup (S), red.) netop har meldt ud, at vi skal gøre en særlig indsats for at passe godt på og fastholde i Danmark."

Samme oplevelse har Dorte Thomsen fra Aktive Ejere.

"I praksis får mange virksomheder ikke anerkendt deres nyudvikling af software og kan derfor ikke benytte 130 pct. fradraget. Skattestyrelsen begrunder for eksempel med, at det ikke er innovativt nok, at der ikke er ansøgt om patenter, at digitalisering af forretningsprocesser ikke er innovativt eller at cloud softwareudvikling jo ikke er nyt."

Den udlægning bakkes yderligere op af revisions- og konsulentkoncernen Deloitte, der i en meddelelse på firmaets hjemmeside i maj 2021 kommenterede afgørelsen – og kaldte den en "banebrydende afgørelse vedr. forsøgs- og forskningsudgifter" og en "en klar underkendelse af Skattestyrelsens opfattelse af retsstillingen."

ITWatch ville gerne have Skattestyrelsen til at forholde sig til kritikken, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra styrelsen.

Skattestyrelsen får lov at tjekke visse overførsler i Mobilepay 

Skat vinder stor skattesag mod tidligere TDC-ejere 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs