ITWatch

Facebook sletter tyske coronaskeptikeres profiler

Den tyske bevægelse Querdenken fremmer teori om, at tyske coronatiltag vil fratage borgerne deres frihed, siger Facebook.

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Facebook har slettet næsten 150 brugerprofiler og grupper, der er tilknyttet den tyske bevægelse Querdenken.

Det meddeler det sociale medie torsdag.

Querdenkens medlemmer tæller især vaccineskeptikere og højrefløjsaktivister.

Det er første gang, at Facebook direkte griber ind over for den tyske bevægelse. Det sker, fordi den ifølge Facebook forårsager "koordineret social skade", siger selskabets chef for sikkerhedspolitik, Nathaniel Gleicher.

Querdenken "poster og forstærker voldeligt indhold, der først og fremmest skal fremme den konspirationsteori, at den tyske regerings covid-19 tiltag er led i en større plan om at fratage borgerne deres frihed og grundlæggende rettigheder", siger Gleicher.

Også Querdenkens stifter, Michael Ballweg, har fået lukket sine profiler.

Facebook vil ikke slette alt indhold, der er forbundet med den tyske bevægelse, lyder det. Men it-giganten vil i langt højere grad end før "overvåge situationen og handle".

Også YouTube har fjernet meget af det indhold, Querdenken har lagt på nettet.

Tilhængere af bevægelsen har i flere måneder holdt demonstrationer i Tyskland. Ved flere tilfælde er politifolk og journalister blevet angrebet.

Querdenken betyder at tænke ud af boksen. Bevægelsen er blevet en af de kraftigste stemmer blandt modstandere af Tysklands coronaregler.

Tiktok efterforskes for håndtering af brugeres data

Youtube vil fjerne Taliban-relaterede konti

Regeringen vil have mere kontrol med it-virksomheder i nyt udspil 

Mere fra ITWatch

Peter Colsted er ny formand hos Schultz

It-selskabet Schultz får ny bestyrelsesformand i skikkelse af den garvede tech-boss Peter Colsted. Han skal være med til at øge selskabets aftryk på både det offentlige og private marked, lyder det.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs