ITWatch

Microsoft runder markedsværdi på 2000 mia. dollar

Udover Microsoft er det kun Apple, som har en markedsværdi over 2 billioner dollar.

Foto: TOBIAS SCHWARZ/AFP / AFP

Microsoft steg tirsdag med 1,1 pct. i 265,51 dollar til ny lukkerekord, og softwarekæmpens aktie rundede i løbet af handelen for første gang nogensinde en samlet markedsværdi på 2 billioner dollar eller 2000 mia. dollar.

Aktien i Microsoft lukkede tirsdag - trods rekorden - dog lidt under topniveauet med en markedsværdi på 1999,7 mia. dollar.

Udover Microsoft er det kun Apple, som har en markedsværdi over 2 billioner dollar. Apple ligger stadig fint over det niveau med en markedsværdi på knap 2236 mia. dollar tirsdag.

"Microsoft krydser alle felterne af. Selskabet er i et marked, som investorerne favoriserer, det tilbyder stærk og vedvarende vækst, og koncernen er vel-positioneret til at kapitalisere på en langsigtet sekulær trend, som vi ser i teknologi," mener Logan Purk, analytiker i finanshuset Edward Jones, ifølge Bloomberg News.

Microsoft er verdens største software-selskab og fører også an i salget af software i skyen.

Microsoft er siden årets start steget med 19 pct.

Saudi Aramco har i december 2019 også kortvarigt haft en markedsværdi over 2000 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Microsoft-boss om offentlig it: Vi lider under den illusion at vi er verdens bedste

Microsoft sender Internet Explorer på pension 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs