
Trifork scorer cirka 600 mio. kr. på salget af sikkerhedsselskabet Humio, som Trifork ejer 24,1 pct. af aktierne i, skriver Børsen.
Det kun fem år gamle sikkerhedsselskab kunne fredag offentliggøre et salg til amerikanske Crowdstrike på 2,4 mia. kr. Med Triforks ejerandel i selskabet vil det efterlade virksomheden med i omegnen af 600 mio. kr.
"Men man skal tage vores andel i Humio med et gran salt, for i startup har man mange optioner og programmer. Så vi ved ikke på nuværende tidspunkt, præcist hvor mange penge vi får ud, men det bliver nok lidt mindre end 600 mio. kr.," siger Jørn Larsen, som er medejer og adm. direktør i Trifork, til Børsen.
Humio står bag en platform til at sikkerhedsovervåge cloud-miljøer og blev stiftet i Aarhus i 2016 af Geeta Schmidt, Christian Hvitved og Kresten Krab Thorup. I dag har selskabet 80 medarbejdere og hovedsæde i London.
Danskstiftet sikkerhedsselskab solgt for 2,4 milliarder
Aarhusiansk tech-startup henter trecifret millioninvestering
Mere fra ITWatch
Udbudsområdet er betændt – og centralt står truslen om klager
SKI's direktør satte gang i debatten med sin kritik af leverandørerne for at chikanere med klager. Hos Økonomistyrelsen kan man ikke genkende billedet, men ifølge Dansk IT er der opstået et stort problem med en frygt for at få klager. Det skaber i sidste ende dårligere it-løsninger, mener organisationen.