ITWatch

Amerikansk softwareselskabs aktie steg til vejrs efter opjustering

Amerikanske Docusign hævede torsdag sine forventninger til omsætningen i 2020.

Foto: Colourbox

Amerikansk Docusign steg torsdag i eftermarkedet med et plus på 6,6 pct., da koncernen løftede sin prognose for omsætningen i 2020.

Softwareselskabet, som leverer løsninger til elektronisk underskrivelse af aftaler, regner nu med en omsætning på 1,43 mia. dollar mod tidligere 1,38 mia. dollar. På forhånd var der blandt analytikerne ventet en omsætning på netop 1,38 mia. dollar, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Docusign oplevede i sit tredje kvartal samtidig en stigning i omsætningen på 53 pct. til 383 mio. dollar mod ventede 362 mio. dollar. Underliggende voksede faktureringerne af abonnementskunderne med 63 pct. til 440 mio. dollar mod ventede 380 mio. dollar.

Det justerede overskud per aktie blev på 22 cent, sammenlignet med 11 cent et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 14 cent, ifølge Bloomberg News.

Amerikansk cloud-selskab opjusterer og øger tilbagekøbet

Så langt er Danmarks rigeste fra verdens tech-rigmænd

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger