ITWatch

Goodiebox mere end tidobler sit underskud i jagten på vækst

Store investeringer i at komme ind på nye markeder betyder, at den digitale abonnementsvirksomhed Goodiebox leverer et stort underskud.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Online-abonnementsvirksomheden Goodiebox, der har Morten Strunge med i investorkredsen, investerer stort på at komme hurtigt ud på nye markedet. Men de store investeringer koster på bundlinjen.

Det skriver Børsen.

Selskabet kommer således ud af seneste regnskabsår med et underskud på 21,3 mio. kr., og det er mere end ti gange større end underskuddet fra året før, der lød på 1,8 mio. kr.

"Det ser voldsomt ud, men det er en del af planen. Da vi aflagde årsrapport sidste år, havde vi lige bevæget os ind i vores første land udenfor Danmark, og nu er vi i otte lande," siger Rasmus Schmiegelow, der stiftede selskabet i 2012 sammen med kompagnonen Nikolaj Leonhard-Hjorth, til Børsen.

Der er flere velkendte erhvervsnavne i investorkredsen omkring Goodiebox. Foruden Morten Strunge sidder og familien Zibrandtsen i kredsen, ligesom familien Lind, der står bag typehusselskabet Lind og Risør, købte sig ind i sommer.

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs