ITWatch

Microsoft Danmark får ny adm. direktør

Marianne Dahl bliver forfremmet, og derfor overtager intern profil posten som adm. direktør i Microsoft Danmark.

PR/Microsoft
Nana Bule er ny adm. direktør i Microsoft Danmark. Foto: PR/Microsoft

Nana Bule bliver ny adm. direktør i Microsoft Danmark.

Det sker i forbindelse med en rokade, hvor den hidtidige kvinde på posten – Marianne Dahl – forfremmes til vice president i Microsoft Vesteuropa.

"Det er et fantastisk tidspunkt at overtage ansvaret for den danske Microsoft forretning. Jeg er meget ydmyg over for opgaven, og samtidig taknemmelig over det fundament, vi har skabt over de seneste år - og over at have et dygtigt og erfarent team med mig," siger Nana Bule i en pressemeddelelse.

Hun har hidtil været kombineret COO og CMO og tiltræder den nye stilling 1. juli.

"Vores fortsatte succes ligger alene i evnen til at omsætte teknologi til værdi for vores kunders forretning, og i takt med digitaliseringen på tværs af industrier, ser vi en øget interesse for vores platform og løsninger."

"Med det for øje, bliver det min og den øvrige ledelses opgave at udvide vores stærke økosystem af partnere, og ikke mindst fortsætte transformationen af vores organisation og kulturen i Microsoft, for bedst muligt at kunne hjælpe vores kunder med at nå deres mål."

Marianne Dahl rykker op i hierakiet og får fremover ansvar for forretningsområderne sales, marketing og operations i Vesteuropa.

"Det er en spændende og stor opgave, som jeg nu kaster mig over," siger hun og peger p, at Vesteuropa er den næststørste region i Microsoft med 14 af verdens med "digitale og hurtigst voksende markeder."

"Sammen med dygtige kollegaer, skal vi finde nye måder at levere innovative AI-baserede løsninger til vores kunder og sikre yderligere tempo på Microsofts kultur-transformation i Europa. Her tager jeg mange, gode erfaringer med mig fra min tid i Microsoft Danmark og den udvikling, som organisationen har været igennem de sidste fire år," siger Marianne Dahl i meddelelsen.

Microsoft-topchef er nørd "ind til knoglerne" og vil nedbryde fordomme

Microsoft sætter fokus på it-sikkerhed i ny kunstudstilling

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger