ITWatch

Adobe opjusterer efter første kvartal - men det er ikke nok

Selskabet regner med en indtjening per aktie på 1,77 dollar og en omsætning på 2,70 mia. dollar mod estimaterne hos analytikerne på 1,88 dollar per aktie på bundlinjen og en toplinje på 2,72 mia. dollar.

/ritzau/AP/PAUL SAKUMA/
Foto: /ritzau/AP/PAUL SAKUMA/

Det amerikanske softwareselskab Adobe har torsdag aften opjusteret forventningerne i forbindelse med selskabets regnskab for første kvartal. Samtidig klarede koncernen sig bedre end ventet i regnskabsårets første tre måneder. Prognosen for andet kvartal ligger dog under det ventede, og aktien faldt derfor med 2,5 pct. i eftermarkedet.

Adobe venter et justeret overskud per aktie for helåret på omkring 7,80 dollar mod førhen omkring 7,75 dollar. Konsensus lød på forhånd på 7,78 dollar per aktie.

Det er dog ikke nok til at glæde investorerne, for Adobes forventning til det igangværende andet kvartal levet ikke op til forventningerne. Selskabet regner med en indtjening per aktie på 1,77 dollar og en omsætning på 2,70 mia. dollar mod estimaterne hos analytikerne på 1,88 dollar per aktie på bundlinjen og en toplinje på 2,72 mia. dollar.

Adobe kom gennem sit første kvartal med et justeret overskud per aktie på 1,71 dollar, mens omsætningen landede på 2,60 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,62 dollar og en omsætning på 2,55 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Adobe sender blandede signaler med prognosen

Adobe i milliardopkøb

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger