ITWatch

Oracle flytter: "Vi føler at Ballerup er lidt passé"

For at være mere tilgængelig for kunder og partnere vil Oracle flytte fra erhvervsområdet i Ballerup til et nyt domicil tættere på København, skriver Computerworld.

PR/Oracle
Foto: PR/Oracle

Endnu et it-selskab river teltpælene op og siger farvel til industriområdet Lautrupgård i Ballerup for at komme tættere på København.

Ifølge Computerworld vil Oracle flytte sine 210 ansatte i Danmark til forretningscenteret The Cube i Turborg Havn i Hellerup.

"Vi flytter, fordi vi ønsker at være mere tilgængelig for vores kunder og partnere. Vi føler, at Ballerup er lidt passé, så vi ønsker at flytte til en mere central lokation. Vi vil gerne have, at det nye sted bliver et omdrejningspunkt for vores kunder og partnere, så vi kan invitere flere folk ind på kontoret," siger Ingrid Mjøen, landechef for Oracle i Danmark, til Computerworld.

Også Visma står til at forlade Lautrupgård. Den norske koncern er i gang med at bygge et nyt domicil i Carlsberg Byen, hvor det samler alle sine afdelinger i hovedstadsområdet.

"Der er ingen tvivl om, at i forhold til at skulle være en attraktiv arbejdsplads i fremtiden, så vil du oftere blive valgt fra, hvis du ligger langt fra offentlig transport, end hvis du er en del af et byliv," fortalte Monika Juul Henriksen, direktør i Visma Enterprise, dengang til ITWatch.

ITWatch har tidligere sat fokus på beliggenhed som konkurrenceparameter. Du kan læse artiklerne her:

Visma dropper Ballerup og flytter ind til byen for at tiltrække medarbejdere

Systematic-direktør: "Vi kan få dem vi vil have ved at bo i centrum"

It-ansattes krav til arbejdspladsen skærpes: Tvinger virksomheder tættere på byen

Simcorp: Det ville give os en ulempe at flytte uden for København

Ejendomsrådgiver ser klare forskelle på virksomheder i og uden for byen

Der er bare mere opmærksomhed omkring én på Højbro Plads

NNIT melder pas over for it-selskabers flugt mod storbyen

SAS Institute flytter i jagten på talenter

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger