ITWatch

Danske brødre henter millioninvestering til it-selskab i Silicon Valley

It-selskabet Onelogin henter omrking 650 mio. kr. i ny investeringsrunde. Selskabet har siden opstarten skaffet 1,1 mia. kr. i vækstkapital, skriver Børsen.

Foto: Colourbox

Brødrene Thomas og Christian Pedersen, der står bag it-selskabet Onelogin, har rejst 100 mio. dollar (ca. 650 mio. kr.) fra en række investorer, skriver Børsen.

Onelogin, der blev etableret i 2009, flyttede i 2011 til Silicon Valley i USA. Siden opstarten har Thomas og Christian Pedersen hentet omkring 1,1 mia. kr. i kapital gennem adskillige investeringsrunder.

Venturefondene CRV, Scale Venture Partners og Blue Cloud Ventures har tidligere investeret i Onelogin, og i den netop afsluttede investeringsrunde sendte fondene yderligere kapital afsted til selskabet. Herudover investerede blandt andre den amerikanske venturefond Greenspring Associates og investeringsfonden Silver Lake Waterman, som begge er nye investorer i Onelogin.

Den nye millioninvestering kan tyde på, at Onelogin nærmer sig en børsnotering, som har været på tegnebrættet i en årrække.

"Vores investorer taler mere og mere om en børsnotering. Det vil i så fald være i New York. Og inden for en periode på tre år, tror jeg godt, det kan komme til at ske, hvis vi eksekverer godt," sagde Thomas Pedersen til Børsen i 2014.

Onelogin har udviklet en teknologi, der samler kodeord til forskellige programmer i et enkelt login (single sign-on, red.). Selskabet har i dag 250 ansatte og mere end 2.500 kunder.

Salg af softwarefirma styrker venturefond

Ny robotvirksomhed får millioner fra kapitalfonde

Fintechfirma får tilført tocifret millionbeløb 

Mere fra ITWatch

Klumme: 80/20-splittet er på vej ud og det betyder mere budget til innovation

Innovation har fået en helt ny betydning efter corona, og virksomheder er nødt til at prioritere innovation, hvis de vil overleve. En positiv tendens er dog, at den traditionelle 80/20-opdeling af it-budgettet er på vej ud i mange virksomheder og erstattes af en 60/40-opdeling, hvor en større del vil gå til innovation, skriver Lars-Bo Klausen fra Vmware i denne klumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs