ITWatch

Facebook-direktør efterspurgte undersøgelse af George Soros

Ifølge New York Times bad Facebook-chef om at få undersøgt, om milliardæren George Soros, der er kritisk over for techkoncernen, havde økonomiske interesser i Facebook.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger

Det sociale medie Facebooks operationelle chef, Sheryl Sandberg, har angiveligt bedt Facebooks kommunikationsmedarbejdere om at efterforske den Facebook-kritiske milliardær George Soros' finansielle interesser.

Det viser interne e-mails ifølge The New York Times.

Mark Zuckerbergs nr. to, Sheryl Sandberg, skrev i januar en mail, der efterspurgte en undersøgelse af, hvorvidt den liberale filantrop George Soros havde økonomiske interesser i Facebook.

Mailen blev sendt få dage efter, at George Soros ved World Economic Forum havde omtalt Facebook og Google som en "trussel" mod samfundet og efterspurgt øget regulering af de to store teknologivirksomheder

Senere indgik Facebook i kampagne-lignende bestræbelser ledt af den republikansk-affilierede konsulentvirksomhed Definers Public Affairs for at udbrede information om George Soros' økonomiske støtte til Facebook-kritiske interessegrupper.

Afsløringen sætter spørgsmålstegn ved Sheryl Sandbergs skiftende forklaringer om hendes rolle i Facebooks beslutning om at hyre Definers og det sociale medies offensiv mod selskabets stigende antal kritikere.

/ritzau/FINANS

EU-rådet vil have bedre styr på digitale platforme 

Facebook overvejede at videresælge brugernes data 

Mere fra ITWatch

Investor om digital sundhed: Al fornyelse og vækst de kommende år kommer herfra

Men en tocifret millioninvestering i det digitale sundhedskontor Dawn Health har Lars Marcher, den tidligere Ambu-topchef, nu investeret i fire selskaber dedikeret til digital sundhed. Coronapandemien har pustet til en trend mod digitale sundhedsteknologiske løsninger, der kun kommer til at stige de kommende år, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs