ITWatch

Facebook styrtdykker fra åbningen: 765 mia. kr. går op i røg

Facebook havde i sidste kvartal 2,23 mia. aktive brugere om måneden, og her lød konsensus ifølge Bloomberg News på 2,25 mia. aktive brugere.

Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger

Der er kontant afregning for Facebook torsdag eftermiddag, hvor aktien styrtdykker 18 pct. til 177,67 dollar på baggrund af et skuffende regnskab for andet kvartal. Holder niveauet, må aktionærerne se værdier for i alt 120 mia. dollar, eller 765 mia. kr., forsvinde ud af deres depoter.

Den sociale mediekæmpes regnskab blev offentliggjort onsdag aften efter børslukketid og skuffede både målt på omsætningen og antallet af aktive brugere.

Facebook oplyser i sit regnskab, at man i kvartalet havde 2,23 mia. aktive brugere om måneden, og her lød konsensus ifølge Bloomberg News på 2,25 mia. aktive brugere.

Den skuffende udvikling kom i det kvartal, hvor topchef Mark Zuckerberg har været tvunget til at vidne for den amerikanske kongres og for EU-parlamentet i forbindelse med skandalen om datalæk fra Facebook.

I USA var brugerbasen uændret i kvartalet, mens den faldt i Europa. Overordnet var der dog en vækst i daglige brugere på 11 pct.

Facebook kom ellers gennem kvartalet med et justeret overskud per aktie på 2,06 dollar, mens omsætningen steg ikke mindre end 42 pct. til 13,23 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 2,01 dollar og en omsætning på 13,33 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Kinesiske myndigheder giver Facebook en kold skulder

Derfor fik Facebook-aktien tæv trods rekordresultat

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger