ITWatch

Google sætter halv mia dollar i kinesisk handelsplatform

Google sætter fornyet fokus på det kinesiske marked og investerer i kinesisk handelsplatform.

Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez

Den amerikanske søgemaskinegigant Google har besluttet sig for at investere 550 mio. dollar eller godt 3,5 mia. kr. i den kinesiske e-handelsplatform JD.com, der konkurrerer med ligeledes kinesiske Alibaba.

Det skriver Bloomberg News.

JD.com og Google vil i forbindelse med investeringen udvikle fælles online detailløsninger i Sydøstasien, USA og Europa. Tanken er at udnytte JD.coms evner inden for logistik og supply chain i kombination med Googles teknologievner. JD.com adskiller sig fra Alibaba ved ligesom Amazon at have udviklet en reel logistisk infrastruktur.

Googles moderselskab, Alphabet, planlægger at købe nyudstedte aktier i JD.com til 20,29 dollar per aktie, hvilket svarer til 40,58 dollar per ADS noteret i USA.

I sidste uge annoncerede Google også et samarbejde med franske Carrefour om at sælge dagligvarer online i Frankrig. Til sammen signalerer de to aftaler en stigende interesse fra Googles side i at deltage i e-handelsområdet.

Googles investering i JD.com er også en hån mod hedgefonden Kok Hoi Wong, der i sidste måned gik i kødet på JD og mente, at selskabets markedsværdi på 63 mia. dollar var overdrevet, og at den reelle værdi var langt mindre.

/ritzau/FINANS

Ny californisk lovforslag skal beskytte borgernes data

Finner vil rydde op i filrod: Det danske marked virker rigtig godt for os

Facebooks kommunikationschef stopper

Forpustet efter GDPR-deadline? Snart kommer en ny bunke dataregler fra EU

Forsiden lige nu

Atos' danske landechef er stoppet på posten

Peter Vermehren-Poulsen har efter fire år sagt farvel til stillingen som dansk landechef i Atos for at gå til et nyt job i it-branchen. "Det har været en god tid," siger han til ITWatch. Afløser er fundet internt.

Kina buldrer frem med nye teknologier

Udviklingen inden for kunstig intelligens går så stærkt i Kina, at tænketanken Akademiet for de Tekniske Videnskaber frygter, at Danmark og andre vestlige lande bliver løbet over ende.

Forbedring af kritiseret it-platform får blandet modtagelse

Den dyre og forsinkede it-platform Minretssag.dk har siden udrulningen haft massive problemer. Trods en hastighedsforbedring i sidste måned, fungerer systemet ifølge flere brugere stadig ikke tilfredsstillende. Nu er analyse af problemerne også forsinket.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger