Kuldsejlede digitaliseringsprojekter skyldes nulfejlskultur og manglende tillid

De mange problemer i offentlige digitaliseringsprojekter skyldes blandt andet en udpræget frygt for at fejle fra det offentliges side. Det mener direktør hos it-leverandøren Formpipe.
Thomas à Porta, direktør i Formpipe. | Foto: PR/Formpipe
Thomas à Porta, direktør i Formpipe. | Foto: PR/Formpipe

Manglende tillid mellem de offentlige indkøbere og it-leverandørerne og en nulfejlskultur, som ikke tolerer afvigelser og fejl, er blandt de elementer, som gør, at store offentlige it-projekter såsom skattesystemet EFI og rigspolitiets Polsag går i vasken, og Sundhedsplatformen ikke leverer på de ønskede besparelser.

Det skriver Version2.

Konklusionerne kommer fra Thomas à Porta, direktør i it-selskabet Formpipe, som blandt andet leverer ESDH-systemer (elektroniske sags- og dokumenthåndterings) til offentlige kunder. Selv har Thomas á Porta 10 års erfaring fra it-branchen, og han peger især på manglende fremsynethed som et problem i de offentlige it-projekter.

"Det offentlige har en nulfejlskultur. Det kommer til udtryk, når man for at undgå fejl prøver at beskrive yderst præcist, hvad man vil have, og så får en leverandør til at bygge præcist det. Realiteten er bare, at verden er fuldstændig anderledes, end man havde skrevet i udbuddet, når projektet så endeligt er færdigt," fortæller Thomas à porta til Version2.

Et andet problem er ifølge à Porta, at kunden og leverandører ikke i tilstrækkelig grad diskuterer og håndterer problemer i opløbet, og at de derfor får lov at udvikle sig. I stedet opfordrer han til, at man skal skabe en udbudsform, som lægger op til løbende forhandlinger mellem parterne, så man derved håndterer eventuelle problemstillinger i opløbet og skaber en tillidskultur.

Thomas à Porta: Ledere skal lære at "fail fast" 

Kommunernes it-brugerklubber kan ødelægge markedet 

Kommunernes software-fællesskab giver rød bundlinje hos Formpipe 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også