Professorer i hård kritik af Sundhedsplatformen

Problemerne med Sundhedsplatformen er så alvorlige, at de ikke kan karakteriseres som børnesygdomme, advarer to professorer.
Foto: Jens Dresling/Ritzau/
Foto: Jens Dresling/Ritzau/

Det forekommer "decideret uansvarligt," at Region Hovedstaden har indført it-systemet Sundhedsplatformen på alle regionens hospitaler uden at prøve det af i praksis på nogle få danske hospitaler.

Sådan lyder kritikken fra Jørgen P. Bansler, professor i datalogi, og Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, i en kronik i Politiken.

De to professorer anerkender, at der altid vil opstå problemer, når et stort it-system udrulles, men "problemerne med sundhedsplatformen synes dog så alvorlige og langvarige, at de ikke med rimelighed kan karakteriseres som forbigående 'børnesygdomme'," som de skriver.

Sundhedsplatformen har været under heftig beskydning den seneste tid. Læger har klaget over, at systemet har ført til så meget ekstraarbejde, at de ikke kan behandle samme antal patienter som før. Det har ført til længere ventetider.

Tilpasninger bliver overrulet

Hvor nogle problemer ifølge professorerne skyldes implementeringen af Sundhedsplatformen, skyldes andre selve it-systemet, som er leveret af Epic og er tilpasset et amerikansk sundhedsvæsen:

"Behandlingskoderne er amerikanske og anderledes end de danske i indhold og struktur. De amerikanske koder er kontaktbasererede til fakturering, hvor de danske er forløbsbaserede," skriver Jørgen P. Bansler og Jes Søgaard:

"Der kan ske danske tilpasninger, men de vil blive overrulet, når der kommer generelle opdateringer. Systemet fungerer i det hele taget ikke på en måde, som forekommer logisk og intuitiv for flertallet af danske læger og andre ansatte. Selv om systemet måske fungerer i en amerikansk kontekst (hvilket i øvrigt diskuteres i USA), er det ingen garanti for, at det også vil fungere i Danmark."

NNIT undrer sig over fravalg i Region Syddanmark

Sjællandske sygehuse er klar til Sundhedsplatformen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også