Regeringens nye digitaliseringsstrategi er netop blevet præsenteret, og det er tydeligt, at regeringen har taget mange af Digitaliseringspartnerskabets gode anbefalinger med i strategien.

Strategien lægger op til en ambitiøs kurs, og der blev lyttet til eksperterne. Det er positivt. Men blev der også lyttet til borgerne?

Panelet, der lancerede den nye strategi, bestod af tre ministre samt topchefer fra to erhvervsorganisationer og en stor privat virksomhed.

Det havde måske været relevant, hvis der man også havde haft en organisation som repræsentant for lønmodtagere og almindelige borgere med i panelet. Ikke mindst fordi strategien jo bærer titlen ”Sammen om den digitale udvikling”.

Mangel på digitale kompetencer

Digitaliseringsstrategien understreger gang på gang, at alle borgere skal kunne få gavn af digitaliseringen, og hvor afgørende det er, at borgerne kan være med på Danmarks digitale rejse.

Noget, som desværre går lidt i glemmebogen, er, at ca. en fjerdedel af danskerne stadig mangler grundlæggende digitale kompetencer, ifølge det store ADD-forskningsprojekt.

Hvor vigtigt det er, at alle borgere føler sig klædt på til at være med i den offentlige og private digitalisering, har balladen omkring udrulningen af MitID vist; overbelastede hotlines, en borgerservice der bliver kimet ned, dårlig omtale på grund af sikkerhedsbrister, og til sidst en udskydelse af deadlinen til overgangen fra NemID.

Hvis borgerne ikke er klædt på, eller ikke føler sig klædt på, går det galt. Så risikerer vi at tabe borgeren i digitaliseringsprocessen, og dermed at borgernes støtte til digitaliseringen og statslige projekter går tabt.

I værste tilfælde kan vi ende i en situation, hvor borgerne mister tillid til statslige institutioner.

Borgerne skal inddrages og inkluderes

Derfor mener vi i Dansk IT, at borgerne skal inddrages i den digitale transformation. Når man udvikler digitale løsninger, skal borgerne inddrages tidligt i udviklingsprocessen for at afdække behov og undersøge borgernes udfordringer og tvivl.

Kun med en ordentlig borgerinddragelse kan vi sikre os, at digitale løsninger til borgeren rent faktisk bliver borgerløsninger, som alle danskerne kan bruge uden store problemer i deres hverdag.

Den nye digitaliseringsstrategi nævner kun digital inklusion tre gange på 70 sider, og selvom der lægges op til nogle få konkrete tiltag, der skal styrke inklusionen, så er der stadig lang vej igen.

For vi kan blive langt bedre til at inkludere og involvere borgerne i digitaliseringen. Havde vi gjort det ved overgangen fra NemID til MitID, havde der formentlig været langt færre frustrationer og problemer forbundet med skiftet.

Vi kan kun nå regeringens mål for digital inklusion, hvis vi lytter til borgerne og inddrager dem i processen. Her skal vi sikre, at borgere fra forskellige baggrunde bliver hørt.

Foregår ude i virkeligheden

Digital inklusion er et projekt ude i virkeligheden, som kræver, at man lytter til danskernes behov. En strategi alene inkluderer ikke en eneste borger og løfter ingen digitale kompetencer.

Strategien har kridtet ambitionerne op – så lad os nu komme i gang og bane vejen for en reel digital inklusion i Danmark.

Et minimumskrav burde være, at borgerne og civilsamfundet får reel indflydelse i Digitaliseringsrådet – et af de nye tiltag, som regeringen vil indføre med digitaliseringsstrategien.

Men det kan kun være en start, når vi skal være sammen om den digitale udvikling.

Her er regeringens digitaliseringsstrategi

Klumme: Det er tid til at lægge den digitale transformation i graven