ITWatch

Netcompany har tiltrukket arbejdskraft i brandvarmt jobmarked

Netcompany har ingen problemer med at finde medarbejdere, til trods for, at der er voldsom efterspørgsel efter it-medarbejdere i dag, siger selskabets topchef.

Foto: Netcompany / PR

Netcompany har været i stand til at tiltrække medarbejdere i et presset og brandvarmt arbejdsmarked.

Det fremhæver administrerende direktør André Rogaczewski over for MarketWire efter regnskabet for første kvartal.

Netcompanys kerneforretning er vokset med mere end 500 nye medarbejdere og opkøbet af Intrasoft har bragt 2800 nye medarbejdere ind i forretning, så Netcompany nu har 6700 medarbejdere.

I branchen har man været bekymret for, at krigen i Ukraine kunne skabe et endnu mere presset arbejdsmarked for it-branchen, idet de mange it-medarbejdere fra Ukraine ikke ville være i stand til at levere til det europæiske marked.

Det har dog ikke været tilfældet for Netcompany.

”Vi har været i stand til at tiltrække det vi skulle af medarbejdere i alle regioner,” fortæller André Rogaczewski, der blandt andet henviser til en stærk rekrutteringsmodel.

Topchefen fremhæver et særdeles attraktivt miljø, specielt for dem, der kommer ind i markedet første gang, samt tætte samarbejder på universiteterne i de byer Netcompany er til stede i.

Netcompany har tætte samarbejder med uddannelsesinstitutionerne i blandt andet Trondheim, Leeds og Delft i Holland samt eget akademi.

”Hvis virksomhederne selv har et uddannelsesmiljø, så betyder det rigtig, rigtig meget for medarbejderne,” udtaler Netcompanys topchef.

Drevet af at blive dygtige

André Rogaczewski vurderer, at medarbejderne i dag bliver drevet af at blive dygtigere, og at der er struktur på den del.

”Man kan sætte sig ned og sige, hvad skal der så ske med mig i det næste år eller to? Det er enormt vigtigt,” vurderer topchefen, der ser den anden drivkraft som formål:

”Der har vi også stillet os ret stærkt med det danske værdigrundlag og den meget stærke purpose-drevne agenda, vi har kørt med. Omkring at skabe en verden, der både er solid, gennemskuelig og transparent i demokratier i Vesteuropa. Det er noget, der er faldet i rigtig god jord hos de unge medarbejdere,” siger Netcompanys øverste chef.

I Danmark nyder Netcompany også godt af, at selskabet er et kendt brand.

”Der er nærmest ikke nogen, der ikke ved, hvem vi er. Selv hvis du ikke læser it, men læser noget, der ligger opad. Hvor du gerne vil have en it-karriere. Så ved du også godt, at du godt kan starte i Netcompany,” siger topchefen, der ser det som meget positivt, at medarbejdergrundlaget også bliver udvidet.

Netcompany tager ifølge topchefen blandt andet matematikere, fysikere og biologer ind. For så at videreuddanne dem.

Lønpresset marked

Det brandvarme marked for it-profiler har de sidste år været med til at løfte lønnen for den faggruppe.

Der er derfor ifølge Netcompanys topchef et større balanceakt at ramme den rigtige løn og tjene penge samtidig.

”Det handler for det første om ikke at være lønførende. Man skal dælme heller ikke være bagud på dansen med hensyn til det. Det vil være særdeles uklogt,” siger André Rogaczewski, der pointerer, at man skal være konkurrencedygtig på lønnen.

Netcompany skal på samme tid sørge for at lønnen også afspejler sig i de priser selskabet tager for sin service.

”Det er selvfølgelig en balancegang. Men vi har ikke kunnet se det i tallene. Men, der er ingen tvivl om. Hvis du spørger mig om lønnen går op. Ja, det gør den. Men det gør prisen på services også. Det gør den ikke bare i vores branche,” siger topchefen.

.\\˙ MarketWire

Netcompany-tilkøb øger volumen men presser indtjening

Her er regeringens digitaliseringsstrategi


Mere fra ITWatch

Visma åbner sluserne på konkurrent til Microsofts ERP-platform

Visma er for alvor klar til at sætte skub i ERP-platformen Visma.net, der skal konkurrere med Microsoft og Oracle på ERP-markedet. Lars Engbork, adm. direktør i Visma Software Danmark, forklarer til ITWatch, at et fokus på Norden skal give Visma fordelen.

Hollandsk tech-investor retter blikket mod Danmark

Med en ny milliardfond i ryggen har den hollandske investor Endeit Capital fokus på at interessante investeringsemner på det danske marked. ”Vi har været og er i dialog med danske iværksættere,” lyder det fra Endeits nordiske chef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs