ITWatch

Login-løsningen MitID er ramt af nedbrud

Der arbejdes på en løsning, skriver MitID på sin hjemmeside, efter at appen fredag er ramt af it-bøvl.

Foto: Digitaliseringsstyrelsen/PR

Løsningen MitID, som er en ny og mere sikker version af NemID, er i øjeblikket ustabil.

Det fremgår af platformens hjemmeside. Her lyder det også, at der arbejdes på en løsning.

Digitaliseringsstyrelsen, som sammen med Finans Danmark står bag MitID, bekræfter nedbruddet.

Ifølge styrelsen er det appen, der er ustabil. Det betyder, at har man kodeoplæser eller -viser, virker løsningen, som den skal.

Problemerne med appen begyndte kort før klokken 09.00 fredag morgen.

MitID er arvtageren til NemID, som mange borgere har brugt til for eksempel at logge på netbank eller underskrive dokumenter digitalt.

MitID er blevet indfaset i løbet af 2021 og 2022. Indtil NemID lukkes permanent på et tidspunkt i løbet af i år, virker det fortsat sideløbende med udrulningen af MitID.

Digitaliseringsstyrelsen har ikke kort før klokken 12.30 en tidshorisont over, hvornår problemet ventes løst.

/ritzau/

Landets banker får op til 50.000 ugentlige opkald om overgang til MitID

Coronahjemmesider understøtter endnu ikke MitId

Mere fra ITWatch

TDC Net sejler skuden med rolig hånd

Det blev et kvartal med stabil fremgang for infrastrukturselskabet TDC Net. Omsætningen steg en anelse, men driften blev forbedret og selskabet effektiviserer sig gennem energikrisen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs