ITWatch

Corona har ført til eksplosion i danskernes digitale kontakt med sundhedsvæsenet

Corona-pandemien har medført millioner og atter millioner af opslag efter testsvar, tidsbestillinger, download af apps og videokonsultationer med sundhedsvæsenet. "Vi har det seneste år for alvor fået det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i lommen," siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Foto: Danske Regioner

452.000 videokonsultationer, 5 mio. downloads af sundhedsapps og 100 mio. opslag af laboratoriesvar.

Corona-pandemien har ført til et massivt brug af digitale løsninger, når danskerne skal i kontakt med deres læger, bestille tid til Covid-19-test og finde prøvesvar.

Det viser nye tal fra Danske Regioner.

Organisationen har kigget nærmere på danskernes digitale kontakt med sundhedsvæsenet fra 1. april 2020 til 1. marts i år.

De tal afslører, at det er blevet hverdag for mange at tale med deres læge over en videoskærm eller slå testsvar op på en hjemmeside.

Apps som MinSundhed og Min Læge har fået gennembrud det seneste år, påpeger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, i en skriftlig kommentar til ITWatch.

"Det samme har brugen af virtuelle konsultationer med praktiserede læger og speciallæger. Succesen med de digitale sundhedsløsninger skyldes dels, at de fleste teknologier og platforme allerede var på plads, inden Covid-19 ramte os," lyder det fra Stephanie Lose, som tilføjer:

"Men også at personale og patienter – og danskerne i det hele taget – har taget til sig, at adgang til lægen, til prøvesvar og til sundhedsvæsenet i det hele taget kan være via mobilen eller computeren."

"Vi har det seneste år for alvor fået det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i lommen, og kunsten er nu at holde fast i fordelene ved det,” siger Stephanie Lose.

Skats it-systemer skaber bøvl for bilforhandlere

Undersøgelse: Menneskelig fejl var skyld i slettede mails i styrelse 

Dansk Industri er klar med 46 forslag til en bedre digitalisering af Danmark 

Mere fra ITWatch

Implement henter tidligere Accenture-chef

Konsulenthuset Implement henter tidligere topchef for det offentlige i Accenture ind, hvor han vender tilbage til et dansk selskab efter 20 år hos internationale spillere.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs