ITWatch

Professor opfordrer kommuner til at droppe SKI: Kan bruges til køb af bleer – ikke it

Sagen om en ulovlig KMD-kontrakt viser, at man som kommune kan rende ind problemer, når man bruger en SKI-aftale. Det siger den erfarne it-professor Søren Lauesen, der opfordrer kommuner til at gå i en bue uden om den offentlige indkøbsorganisation, når det kommer til indkøb af it-løsninger, og i stedet selv stå for udbudsprocessen.

Foto: PR

Den offentlige indkøbsorganisation SKI møder nu hård kritik fra en af de tungeste stemmer, når det kommer til at forstå offentlige it-udbud.

Professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet siger i dette interview med ITWatch, at kommunerne i udgangspunktet bør droppe SKI som mellemled, når der skal indkøbes en ny it-løsning, og i stedet gennemføre et udbud på egen hånd.

SKI hæmmer nemlig innovationen og skaber forviklinger, som man kan undgå ved selv at stå for udbudsprocessen af en it-løsning, påpeger han.

Er der ikke noget tidspunkt, hvor det giver mening at bruge SKI?

"Jo, ved indkøb af bleer og sådan noget," slår Søren Lauesen fast.

Anledningen er sagen om kontrakten mellem KMD og Egedal Kommune, som var indgået i strid med udbudsloven gennem en af SKI's rammeaftaler til indkøb af standard fagsystemer. Den går under navnet 02.19 SaaS-Cloud.

ITWatch har på det seneste afdækket, hvordan Klagenævnet for Udbud har slået fast, at den sjællandske kommune brød loven, da den valgte KMD direkte i stedet for at gennemføre et såkaldt miniudbud, da den skulle på jagt efter et nyt it-system til at håndtere blandt andet økonomi og løn.

Årsagen var, at kommunen og KMD ifølge klagenævnet havde aftalt en markant prisreduktion forud for indgåelsen af aftalen.

Siden har det vist sig, at Faxe Kommune har indgået en lignende kontrakt med KMD.

Ingen spørgsmålstegn

På papiret er formålet med SKI – der er ejet af kommunernes forening KL og staten – at gøre det lettere at købe eksempelvis standardiserede it-systemer, fordi SKI har gennemført udbuddet på vegne af kunderne og udvalgt en bruttotrup af egnede leverandører.

Med afsæt i denne bruttotrup kan kunden enten lave det, der i fagsprog hedder en direkte tildeling til en specifik it-leverandør, eller gennemføre et miniudbud blandt de udvalgte leverandører, hvis en række forhold taler for det.

Søren Lauesen har i en årrække forsket i problemfyldte offentlige it-systemer og har læst afgørelsen på vegne af ITWatch. Han mener, at Egedal Kommune er blevet hårdt dømt af Klagenævnet for Udbud. Han hæfter sig ved, at ingen har sat spørgsmålstegn ved, at kommunen var kommet frem til, at KMD var den eneste leverandør, der opfyldte dens behov. Det havde KMD gjort uanset prisen:

"Lad os sige, at Egedal Kommune ikke havde fået nogen rabat, så havde de jo taget KMD alligevel. De havde jo ikke andre muligheder," fremhæver Søren Lauesen og tilføjer, at det naturligvis er problematisk, hvis Egedal Kommune bevidst har opstillet nogle krav, der stillede KMD i en gunstig position:

"Man må ikke stille nogle krav op med vilje, så kun en leverandør kommer i betragtning. Men det har klagenævnet ikke berørt. De har ikke inddraget det som argument."

Egedal Kommune har som konsekvens af afgørelsen ophævet kontrakten med KMD. Nu vil kommunen selv sende løsningen i udbud fremfor at benytte SKI som mellemled. Og det er en fornuftig beslutning, påpeger Søren Lauesen, for det burde kommunen have gjort fra start:

"Det ville have været sundere, at Egedal Kommune lavede et rigtigt udbud," fremhæver han.

Hæmmer innovationen

Ifølge Søren Lauesen er det nødvendigt at løfte blikket og fokusere på, at SKI-aftaler hæmmer innovationen, og at de samtidig kan skabe forviklinger som dem, der har været i sagen med Egedal Kommune:

"Før i tiden var det sådan, at alternativet til SKI – at lave et rigtigt udbud – blev anset for meget tungt. Jeg synes ikke, det er mere tungt end at bruge en SKI-aftale, hvis man gør det rigtigt," fremhæver han.

"Hvis organisationerne i stedet for at gå efter en SKI-aftale, fordi de tror, det er nemmere, laver et mere moderne udbud med nogle fornuftige krav, som beskriver deres behov, så bliver der plads til innovation, og man behøver ikke at forhandle priser i porten, fordi det er en del af udbuddet."

"Man tror, at en masse af problemerne er løst ved at benytte SKI – men til gengæld skal man til at lave hundekunster på andre måder for at udnytte SKI-mulighederne," fremhæver han med henvisning til aftalen mellem Egedal Kommune og KMD.

Det er på nogle områder en fordel for offentlige kunder at anvende SKI’s aftaler, da alternativet er selv at gennemføre et EU-udbud

Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI

I Søren Lauesens øjne finder man ikke den bedste it-løsning til ens behov, hvis man går gennem SKI. Det skyldes den måde, rammeaftalerne er skruet sammen på. Her skal den enkelte kunde udfylde et skema for at finde den leverandør, der bedst lever op til en række parametre.

Men ifølge Søren Lauesen er fokus et forkert sted. Hvis man eksempelvis vil have et it-system, der kan håndtere timeregistrering, vil fokus i en SKI-aftale være på, om systemet overhovedet kan håndtere timeregistrering fremfor at se på, hvor godt systemet er til at håndtere det specifikke behov for timeregistrering, som den enkelte kommune har brug for.

"SKI forstår ikke, hvad en kravspecifikation er, og hvad den skal bruges til. Den er skrevet af jurister, og det er faktisk it-folk, der skal sidde og snakke om tingene. Det dér jura-sprog, som svæver højt over vandene, kan ikke bruges i en it-sammenhæng. Det er juristerne, der kører sagen – og den genstand, det handler om, nemlig det it-system, der skal anskaffes, kommer slet ikke til orde. Det bliver indhyllet i noget jura," siger han.

Samtidig kan SKI's rammeaftale ikke rumme, hvis leverandørerne har udviklet nogle nye funktionaliteter, efter de blev udvalgt til rammeaftalen:

"Man har på forhånd lavet nogle krav, som i øvrigt er meget dårlige, og hvis nu kunden er i en situation, hvor de har set, at der er noget nyt på markedet, som kan noget smart, og som de kan se en forretningsmæssig mulighed for, så kan de ikke komme til at skrive det i deres udbudsmateriale, fordi kravene er defineret på forhånd. Så nye muligheder kan ikke komme i betragtning under en SKI-aftale."

Hos SKI medgiver udbudsdirektør Christian Lunding, at udbudsloven sætter "ret stramme grænser for", hvor store og løbende udskiftninger, man kan foretage på rammeaftalens sortiment.

"Det vil gælde, uanset om man bruger SKI’s rammeaftaler eller selv gennemfører udbud. SKI forsøger altid at udnytte de muligheder, udbudsloven giver for at innovation kan rummes af SKI-kontrakterne," udtaler han i en skriftlig kommentar til ITWatch.

Han fremhæver, at SKI's aftaler er bredt anvendt, fordi det er nemt og reducerer indkøbsomkostningerne.

"Det giver besparelser, som kan anvendes til at løse andre af det offentliges kerneopgaver. Det er på nogle områder en fordel for offentlige kunder at anvende SKI’s aftaler, da alternativet er selv at gennemføre et EU-udbud. Det kan være en ganske ressourcekrævende proces."

"I SKI gennemfører vi hver gang en omfattende markedsanalyse og går i dialog med brancherne. Vi afdækker kundernes behov grundigt. Vi gør en stor indsats for at anvende udbudslovens rammer, så den kommende aftale leverer den størst mulige værdi til vores kunder og sikrer den langsigtede konkurrence," påpeger Christian Lunding.

Godt til at købe bleer

It-professor Søren Lauesen har selv stiftet bekendtskab med SKI-systemet, da han var med til at anskaffe et nyt sagsbehandlingssystem til IT-Universitetet. Oprindeligt ville man selv gennemføre udbuddet, og derfor skrev man en kravsspecifikation på 40 sider.

"Men fordi man troede, det ville gå hurtigere ved at lave en SKI-aftale, så ændrede man det til en SKI-aftale i stedet. Vi havde konsulenter på, som tog nogle af de ting, vi havde skrevet i vores kravspecifikation, og prøvede at putte dem ind i SKI-aftalens krav. Og resultatet var, at vi nu ikke mere havde 40 siders kravspecifikation – nu havde vi 240 sider, som ingen kunne forstå."

Hvorfor satte du ikke foden ned?

"Det prøvede jeg også en enkelt gang, men jeg tænkte, at nu må vi se, hvordan det går. I vores tilfælde gik det sådan, at der var meget få, der overhovedet gad svare på en kravsspecifikation på 240 sider. Det lykkedes os at få to leverandører til at svare, efter vi skulle overtale dem til at sende et tilbud. Den ene kom til at sætte et kryds forkert og blev diskvalificeret, og så var der kun en tilbage," fortæller Søren Lauesen.

I Søren Lauesens øjne bør man gentænke hele SKI-systemet, når det kommer til it-området.

"SKI kunne være en rådgiver ved almindelige udbud. Og så kunne SKI have den service, at andre kunne henvende sig for at se, om man kunne genbruge en kravsspecifilkation eventuelt med modifikationer."

Læs alle ITWatch artikler om sagen med Egedal Kommune her i kronologisk rækkefølge:

EG vinder opgør om prisaftale mellem KMD og kommune

KMD skar 75 pct. af prisen i underkendt kontrakt

Kommune kritiserer SKI for rådgivning i sag om annulleret KMD-kontrakt

Dansk Industri om annulleret KMD-kontrakt: Ser ikke særlig kønt ud

Fujitsu vil også have annulleret KMD-kontrakt: "Tildelingen er sket i strid med loven"

Kommune ophæver fire KMD-kontrakter øjeblikkeligt og dropper SKI i nyt udbud

Endnu en kommune er i knibe med KMD-kontrakt: "Vi var i god tro"

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger