ITWatch

Prisen på nyt boligstøttesystem er steget med 71 pct.

En række lovændringer betyder, at det nye boligstøttesystem er blevet 74 mio. kr. dyrere end planlagt, skriver Computerworld.

Foto: PR / ATP

Prisen for det nye boligstøttesystem, som Netcompany har leveret, er steget med 71 pct., skriver Computerworld, som har fået en aktindsigt fra Udbetaling Danmark, der hører under ATP.

Oprindeligt var det planen, at it-systemet, der blev implementeret i marts 2018, skulle koste 104 mio. kr. over fem år, men nu er prisen blevet 74 mio. kr. dyrere end planlagt.

Hos Udbetaling Danmark understreger man dog, at prisstigningen ikke skyldes budgetoverskridelser, men i stedet er resultatet af en række lovændringer, som blandt andet har ført til kontanthjælpsloftet og nye beregningsregler for boligstøtten.

"De 104 millioner kroner er den pris, man bruger i udbudsprocessen, hvor man har alle omkostninger med, som man umiddelbart kan se. Man ved godt, at der kommer tilkøb eller andre ting oveni," siger Mette Beck, pressechef i Udbetaling Danmark, til Computerworld.

Koks i udbetalinger

I januar kom det frem, at der skabte en del problemer, da man overgik til det nye system i 2018. Overgangen betød blandt andet, at der var koks i udbetalingerne, og at antallet af klager voksede markant.

Udbetaling Danmark slog dog fast over for ITWatch, at man ikke havde noget at udsætte på leverandøren Netcompany efter problemerne.

"Vi har ikke noget at udsætte på Netcompany i forbindelse med implementeringen af boligstøttesystemet. De startvanskeligheder vi oplevede, og som I også har beskrevet, er ikke unaturlige i en driftsmodningsperiode på et system, som er et af de absolut mest komplekse offentlige fagsystemer," lød det i en skriftlig kommentar fra presserådgiver Christian Rask hos ATP.

Udbetaling Danmark har "ikke noget at udsætte" på Netcompany efter it-problemer

Udskiftning af it-system førte til forkerte udbetalinger og stor stigning i klager

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger