ITWatch

Tekniske problemer gør digital postkasse utilgængelig

Borgere kan tirsdag formiddag ikke logge på e-boks på nettet og via app. Problemet ventes løst til middag.

Foto: PR

Der er tirsdag formiddag problemer med driften af e-boks på web og via appen.

Det gør det svært for brugere at logge på deres digitale postkasse.

Problemet opstod tirsdag formiddag kort efter klokken 9.

Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget problemet. Men kommunikationsdirektør Susanne Søndahl Wolff, e-Boks A/S, venter, at der vil være normal drift igen ved middagstid.

"Vi kigger ind i det lige nu og mener, at det er et problem hos vores driftsleverandør."

"Det skulle ikke have noget med de problemer, vi oplevede tidligere på måneden at gøre," siger Susanne Søndahl Wolff.

Hun oplyser, at der er nedsat en taskforce, der skal kigge på den seneste tids forstyrrelse af driften.

Driftsforstyrrelsen tirsdag berører både den digitale postkasse og hjemmesiderne borger.dk og virk.dk.

E-boks A/S er ejet af PostNord og Nets og varetager opgaven med at drive systemet bag den digitale post fra blandt andet det offentlige.

Tekniske problemer får E-boks til at nedsætte taskforce med leverandøren KMD

Problem med e-boks er løst: Borgere kan igen logge på

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger