ITWatch

Udskiftning af it-system førte til forkerte udbetalinger og stor stigning i klager

Det gled ikke glat, da Udbetaling Danmark i 2018 udskiftede it-systemet bag boligstøtten. Antallet af klager voksede, fordi borgerne fik udbetalt forkert boligstøtte.

Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der hører under ATP Koncernen. Foto: Thomas Borberg

Der gik koks i udbetalingerne, og antallet af klager voksede markant, da Udbetaling Danmark i 2018 udskiftede it-systemet til udbetaling af boligstøtte, skriver Digitech med henvisning til en redegørelse, som Udbetaling Danmark har sendt til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

"En af årsagerne til den meget store tilgang vurderes at være implementeringen og driftsmodningen af det nye boligstøttesystem, der har betydet, at nogle borgere i en periode har fået udbetalt for meget i boligstøtte og efterfølgende er blevet præsenteret for tilbagebetalingskrav, hvilket har afstedkommet klager," lyder det i redegørelsen.

Konkret modtog Udbetaling Danmark 4600 klager om boligstøtte i 2018 i modsætning til de 2600 klager, der tikkede ind hos den offentlige myndighed i 2017.

Ifølge Digitech skete udskiftningen af it-systemet bag boligstøtten som led i en større udskiftning, hvor målet er at indføre mere automatiseret sagsbehandling.

KMD jagter marked på "mange hundrede millioner" i ny satsning

KMD og ATP i bitter strid om ubetalte regninger for trecifret millionbeløb

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger