ITWatch

LD Fonde dropper it-udbud til trecifret millionbeløb

Lønmodtagernes Feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler har annulleret et it-udbud til en værdi af 110 mio. kr. Tre leverandører havde allerede budt på opgaven, skriver Computerworld.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

LD Fonde, som består af Lønmodtagernes Feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, har valgt at annullere et it-udbud til en værdi af 110 mio. kr.

Det skriver Computerworld.

Udbuddet blev skudt i gang i juli og skulle sikre LD Fonde en leverandør af al it-drift til pensionsforretningen, skriver mediet. Hidtil har FDC - Forsikringens Datacenter været hovedleverandør med KMD som underleverandør.

Den nye aftale ville have en varighed på fem år, og tre leverandører havde budt på opgaven. Men nu er udbuddet altså blevet annulleret, og det skyldes dels problemer med nogle kvalitative underkriterier i udbuddet og dels en ændret markedssituation, lyder det.

"Dette udbud omfatter en aftale om pensionsserviceydelser, hvor LD Fondes nuværende aftale både omfatter pensionsserviceydelser og medlemsserviceydelser. LD Fonde har vurderet, at det - som følge af markedssituationen - vil være mere hensigtsmæssigt at samle begge ydelser i et udbud, hvilket heller ikke kan ske uden at skulle annullere udbuddet," skriver man i udbudsbekendtgørelsen.

Styrelse henter ny it-chef

EU-regler presser nyt it-system frem 

Mere fra ITWatch

Dansk MSP-selskab kommer på norske hænder

Norske Netnordic har sat kløerne i en dansk managed service provider med fokus på cloud-, netværks- og -infrastrukturtjenester. Handlen fordobler Netnordics antal af medarbejdere i Danmark.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs