ITWatch

Statens It-råd kritiserer Skatteministeriet efter bøvl med boligskatter

Urealistiske tidsplaner og en manglende masterplan får Statens It-råd til at rette kritik af Skatteministeriets it-mæssige implementering i et notat, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen//

Statens It-råd retter i et notat en hård kritik af Skatteministeriets it-mæssige implementering af blandt andet boligforliget fra 2017.

Det skriver Berlingske.

Notatet er en af årsagerne til, at regeringen for nylig udskød de nye boligskatteregler fra 2021 til 2023. Ifølge Berlingske er det otte sider lange notat én lang kritik af Skatteministeriet og dets tidsplan for implementeringen af særligt boligskatteforliget.

Ifølge Statens It-råd er der ikke nogen samlet plan, der binder de mange it-udviklingsprogrammer sammen, som ellers skal føre forliget ud i livet.

"Der foreligger endnu ikke en masterplan for de forskellige programmer og IT-udviklingen på ejendomsområdet, hvilket ellers er yderst påkrævet i lyset af de store indbyrdes afhængigheder," skriver rådet ifølge Berlingske i notatet, der er underskrevet af rådets næstformand, Birgit Nørgaard.

Skatteminister Morten Bødskov (S) skriver til Berlingske, at regeringen lægger op til at investere 350 mio. kr. ekstra i området til næste år. Samtidig fremhæver han, at man vil nedsætte et nyt it-tilsyn, der fremover skal give grønt lys til store it-projekter.

Skatteminister: Der er for mange ting på it-området som ikke fungerer

Skatteminister vil have nyt tilsyn med it-projekter på skatteområdet

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger