ITWatch

Danmark skrotter internationalt it-system før tid

Forsvarsministeren dropper et fælles NATO-it-projekt før det er færdigt. Systemet er indtil videre fem år forsinket, og resultaterne står ikke mål med omkostningerne, vurderer ministeren.

Forsvaret/Ritzau Scanpix
Foto: Forsvaret/Ritzau Scanpix

Et fælles kontrol- og kommandosystem til NATO-landenes luftvåben har været 25 år undervejs, og er indtil videre fem år forsinket. Derfor dropper Danmark nu systemet, der indtil nu har kostet statskassen knap 100 mio. kr., fremgår det af en orientering fra forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Det skriver DR.

Systemet skulle oprindeligt været taget i brug i 2014, og der er da også allerede bygget bunkere rundt omkring i Europa, hvor der ligeledes er installeret en del af hardwaren til systemet. Men softwaren lader altså vente på sig.

Forsvarsministeret oplyser samtidig, at det ikke får konsekvenser for sikkerhedssituationen i Danmark, at man dropper systemet. Danmark vil fortsat deltage i projektet i NATO-regi, selvom det ikke bliver til noget herhjemme, hvor der bliver arbejdet med systemet indtil midten af næste år, skriver DR.

"Det er fornuftigt, at Danmark ikke smider flere gode penge efter dårlige. Men det havde nok været meget bedre, hvis man i stedet for havde brugt pengene på opdatering af det gamle system, der løser opgaven ganske udmærket," siger militæranalytiker fra Center for Militære Studier ved Københavns Universtiet, Hans Peter Michaelsen, til DR.

Lærerforeningen: Vi er ikke klar til at sætte teknologiforståelse på skemaet

E-boks dropper Digital Post-klage

Skatteministeriet udbyder aftale til stort trecifret millionbeløb

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger