ITWatch

Omstridt sag afgjort: Netcompany skal levere digital post til det offentlige

Netcompany har vundet udbuddet om digital post til det offentlige, kan Altinget afsløre. E-boks kalder forløbet "mystisk" og har klaget over afgørelsen.

Foto: Netcompany/PR

Danskerne får efter alt at dømme to forskellige udbydere til digital post fra henholdvis offentlige og private aktører, skriver Altinget.

En aktindsigt til Klagenævnet for Udbud viser nemlig, at E-boks A/S, der var én af to bejlere til opgaven, 2. september har klaget over Digitaliseringsstyrelsen afgørelse, der endnu ikke er offentliggjort.

Det er Netcompany, der har vundet udbuddet, bekræfter flere kilder med kendskab til sagen overfor Altinget. Og direkte adspurgt bekræfter også administreremde direktør hos E-boks, Ulrik Falkner Thagesen, at klagen kommer ovenpå afvisning af deres tilbud, som giver opgaven for at drive en postkasse for mails fra det offentlige til konkurrenten.

"Vi er 19 pct. billigere, og vi har en tårnhøj kvalitet. Set i sammenhæng er hele forløbet meget mystisk for os. Det er grunden til, at vi klager," siger han til Altinget.

Digitaliseringsstyrelsen har valgt at udbyde Digital Post for at "udvikle en enkel og tidssvarende løsning". Ifølge Ulrik Falkner Thagesen er det for tidligt at sige, hvorvidt afgørelsen betyder, at det bliver vanskeligere for danskerne at tilgå deres digitale post.

"Men jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne blive nemmere," siger han til Altinget.

Lisbeth Bech Poulsen, der sidder med sagen i Finansudvalget for SF, vil ikke kommentere direkte på afgørelsen: "Jeg kan helt generelt sige, at jeg er bekymret for projektet, den samlede pris, og hvordan det skal bruges af almindelige borgere," skriver hun dog i en sms til Altinget.

E-boks fortsætter med at drive postkassen for kommunikationen med private aktører, når de eksempelvis sender lønsedler til danskerne.

Da udbuddet, der er estimeret til 215 mio. kr., stadig er i gang, ønsker Netcompany ikke at udtale sig til Altinget. Det samme oplyser Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Altinget.)

Regeringen kan ikke forhindre to digitale postkasser

Styrelse om Digital Post-udbud: "Det er stærkt beklageligt"

Digital Post bliver endnu engang udskudt efter fejl i nye tilbud

Sikkerheds-direktør: Det har kostet under 100 dollar at lægge dsb.dk ned

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger