ITWatch

Dansk firma vil gøre det muligt at analysere sit blod i hjemmet

Ego-health ser en forretning i at sælge en maskine og app, så folk selv kan tage blodprøver og få overblik over en række data om deres sundhedstilstand på en smartphone.

Foto: Peter Hove Olesen

Det danske firma Ego.health står på spring til at sælge et apparat til at håndtere blodprøver i hjemmet og give folk overblik over deres data.

Det skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Apparatet hedder Egoo og giver indtil nu mulighed for at undersøge blodprocent og et tal, der blandt andet siger noget om, hvorvidt man har en inflammatorisk sygdom. Konkret skal en bruger prikke sig i fingeren, tage en lille dråb blod med en engangspipette, som så skal sættes ind i maskinen. Efter tre minutter kommer svaret i en app på brugerens smartphone.

"Vores slogan er ’democratizing clinical data’. I dag skal du ringe til din læge, og så er det lægen, der bestemmer, hvilke prøver der skal tages. Nu kan du som privatperson selv begynde at kigge på din krop i lyset af kliniske markører og sætte det i en helbreds- eller livsstilssammenhæng. Det giver en frihed og forståelse af din egen krop, at du kan tage prøver efter, hvordan du har det, frem for hvad sundhedssystemet bestemmer," siger direktør Thomas Warthoe til tidsskriftet.

Salget af produktet afventer en række godkendelser, som bør være på plads inden årsskiftet, hedder det.

KMD investerer i startup med fokus på sundhed

EG køber sig ind i startup med fokus på sundhedsdata

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger