ITWatch

Datatilsyn godkender kunstig intelligens til udpegning af ledige

Jobcentre må gerne indhente flere personlige data om borgere og ved hjælp af en algoritme vurdere, hvor længe en borger vil være om at finde et arbejde, vurderer Datatilsynet i et høringssvar.

Arkivfoto. Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

Det er okay, at du som borger bliver vurderet på baggrund af kunstig intelligens og algoritmer, når du møder op i jobcenteret for at få hjælp til at få et arbejde.

Så længe der i sidste ende er en sagsbehandler, der tager en beslutning om, hvordan du bedst hjælpes i job. Det skriver Fagbladet 3F.

Det vurderer Datatilsynet i et nyt høringssvar, efter tilsynet i maj højst usædvanligt besluttede at genvurdere en netop vedtaget lovtekst.

Det skete efter, at Datatilsynet i maj blev gjort opmærksom på, at Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik blandt andet giver jobcentre mulighed for at samkøre flere data på borgere om blandt andet alder, herkomst, sundhed, tidligere beskæftigelse og uddannelse til brug i et såkaldt “profileringsværktøj”.

Det skal hjælpe sagsbehandleren med at spotte de nyledige, der er i fare for at blive langtidsledige.

Men den del af lovteksten havde Datatilsynet "på grund af tidspres" ikke fået tilsendt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), da tilsynet skulle afgive høringssvar forud for lovens vedtagelse.

Men fordi en sagsbehandler er inde over og giver sin vurdering af borgernes risiko at blive langtidsledig, er det okay at bruge automatisering af data som led i sagsbehandligen, vurderer Datatilsynet nu.

"Ekstremt vidtgående"

Catrine Søndergaard Byrne, advokat med speciale i persondataret og medstifter af tænketanken Dataethics, var en af de argeste kritikere, da lovteksten blev vedtaget uden at have været i høring. Det undrer hende, at Datatilsynet ikke tager stilling til genbrugen af offentlige data i en anden sammenhæng, end de oprindelig var indsamlet, med det mål at profilere sårbare borgere.

Hun peger på et eksempel fra et forsøg i Gladsaxe kommune med at udpege udsatte børn gennem en lignende profilering: Hvis en forældre misser sit barns tandlægetid, så bliver den data brugt til at opskrive barnet til en ny tid inden længe. Men i Gladsaxe-modellen blev den data også pludselig brugt til at indgå i en vurdering af, om vedkommende var en god forælder, påpeger Catrine Søndergaard Byrne.

"Det betyder, at vi kan risikere, at folk holder op med at have tillid til læger, sagsbehandlere og offentlige myndigheder. For hvad kan det, jeg fortæller dig, blive brugt til i en anden sammenhæng?"

Samtidig står det ikke klart i hvor høj grad, det reelt er frivilligt at underlægge sig profileringsværktøjet i jobcenteret, påpeger lektor i digital forvaltningsret, Hanne Marie Motzfeldt. Udover samkøring af data, skal borgeren nemlig også udfylde et spørgeskema om blandt andet sin motivation i forhold til at finde et nyt arbejde.

Datatilsynet påpeger, at det er frivilligt at deltage, men den reelle frivillighed er uklar for Hanne Marie Motzfeldt.

"Hvad er konsekvensen af at takke nej, og vil man blive profileret uanset om man udfylder spørgeskemaet eller ej. Har det nogen betydning for det væld af sanktioner, der er på beskæftigelsesområdet, hvis man stiller sig på bagbenene og nægter at blive profileret? Det er uklart for mig."

Hun kalder værktøjet både ekstremt vidtgående overfor ledige og svært at gennemskue.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Fagbladet 3F.)

Nyt lovforslag om overvågning af data møder kritik i Norge

Datatilsynet vil sætte spot på kryptering af mails og brud på persondatasikkerhed

Datatilsynet præsenterer nye retningslinjer i forbindelse med GDPR

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger