ITWatch

Dansk IT stemmer i: Dårlig idé med it-ministerium

Dansk IT er enig med to erhvervsorganisationer, der er gået i rette med flere røde partiers tanker om at oprette et it-ministerium.

Det er ikke nogen god idé at oprette et særligt it-ministeirum, mener Dansk IT's Ejvind Jørgensen. Foto: PR / Dansk IT

Drop idéen om at oprette et særskilt it-ministerium og ryk hellere arbejdet med it og digitalisering højt på dagsordenen i alle ministerier.

Sådan lyder anbefalingen fra Dansk IT's Ejvind Jørgensen i et indlæg i Altinget.

"Vi tvivler stærkt på, at det vil være den bedste måde at håndtere udfordringerne på. Der er en række grunde til, at vi anbefaler, at man går en anden vej, men grundlæggende handler det om, at det giver mere mening at sikre, at it og digitalisering er en integreret del af arbejdet på tværs af alle ministerier," skriver han, der er formand for Udvalget for it i den offentlige sektor hos organisationen, der repræsenterer omkring 9700 it-profesionelle.

Enhedslisten har lagt op til, at man vil have et særskilt ministerium for it, og det samme har Socialdemokratiet indikeret ved sin tidligere it-ordfører Karin Gaardsted. Hun har dog ikke opnået genvalg til Folketinget.

Ifølge Ejvind Jørgensen bør de tanker lægges på hylden igen. Dels fordi, det i Dansk IT's øjne er centralt at forpligte hvert enkelt ministerium på at tage digitaliseirng serisøt, og dels fordi, det "er vigtigt" at fastholde, at den offentlige sektors digitalisering skal koordineres og drives af Finansministeriet.

"Der venter væsentlige opgaver forude som for eksempel at sikre samfundets digitale fundamenter. At sikre en god governance på tværs af stat, regioner og kommuner og ressortområder kan kun et finansministerium," skriver han.

Sådan er det i dag med Digitaliseirngsstyrelsen, der hører under fugnerende innovationsminister Sophie Løhde (V) i Finansministeriet.

Med udmeldingen ligger Dansk IT sig på linje med Dansk Erhverv og Dansk Industri. Overfor ITWatch har begge organisationer slået på tromme for, at man bør fastholde den nuværende organisering.

"En digitaliseringsminister lyder nogen gange bedre, end det er. Vi har brug for, at digitalisering kommer til at fylde mere på indholdssiden, om det er på sundhed, erhvervsområdet eller i hele den offentlige sektors udvikling. Og med de enorme ambitioner, der er blevet lovet i valgkampen, så kan det ikke løses af arbejdskraft udelukkende, men også af teknologier," påpegede DI-direktør Lars Frelle-Petersen eksempelvis.

Dansk IT er stærkt bekymret over udsigt til to digitale postkasser

Løhde går i rette med Dansk IT om Digital Post

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger