ITWatch

Skatteminister beder om én milliard til nyt it-system til ejendomsvurderinger

Den endelige regning på et nyt it-system til ejendomsvurderinger lander på lige under en milliard kroner.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et nyt it-system til vurderinger af ejendomme får en pris på 960 millioner kroner. Det viser et aktstykke, der er sendt fra Skatteministeriet til Folketingets Finansudvalg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.

Der er tidligere blevet givet grønt lys til at bruge over 200 millioner kroner på et nyt system. Med onsdagens aktstykke bliver det beløb bragt på 960 millioner kroner. Det bliver samtidig projektets samlede udgifter ifølge ministeriet.

Det nye it-system skal bruges til vurderingerne af 2,2 millioner boliger.

Skatteministeriet beskriver den nuværende situation inden for vurderinger af ejendomme for "ekstraordinær". Det dækker blandt andet over, at det hidtidige system blev suspenderet i 2013.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) udtrykker utilfredshed med, at det først onsdag står klart, hvad den samlede udgift for at genoprette et system til vurdering af ejendomme bliver.

"Set fra politisk side er det ikke tilfredsstillende, at vi først langt inde i et så stort projekt har et endeligt overblik over præcis hvor meget, der skal investeres," siger han i pressemeddelelsen.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger