ITWatch

Ny it-løsning giver problemer i størstedelen af landets kommuner

Øget belastning betyder, at nyt kommunalt it-system oplever problemer kort efter lanceringen, skriver Computerworld.

Foto: /Ritzau/Mikkel Tariq Khan

En ny fælles it-løsning i 73 af landets kommuner kører ustabilt efter lanceringen 2. januar.

Det skriver Computerworld.

Løsningen, som er et sagsbehandlingssystem og driftes af Netcompany, går under navnet Dubu, der står for 'Digitalisering - Udsatte Børn og Unge'.

"Der opleves pt. problemer med stabilitet i løsningen. Det giver fejlbeskeder (de røde bokse), eller får DUBU til at hænge. Vi er ved at arbejde på sagen og beklager de gener, som det medfører," lyder det ifølge Computerworld i driftsmeldinger fra projekt-teamet.

Systemet har tidligere været i pilot-test i tre kommuner og blev i starten af året rullet ud til yderligere 70 kommuner. Meldingen er, at problemerne skyldes den øgede belastning.

Sundhedsplatformen ser ud til at overleve udspil på kort sigt

Milliardstort it-udbud er offentliggjort 

Mere fra ITWatch

Devoteam-boss udvider sin direktørpost

Devoteams Søren Nielsen overtager posten som øverste chef for selskabets management-forretning efter den nuværende partner stopper. Dermed får han et endnu større ansvarsområde under sig.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs