ITWatch

200 klinikere tester ny version af Sundhedsplatformen

Nye versioner af Sundhedsplatformen samt landspatientregistret skal testes af en lang række sundhedsmedarbejdere.

Foto: /Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

200 klinikere i Region Hovedstaden og region Sjælland tester en ny version af Sundhedsplatformen.

Det skriver Region Hovedstaden i en meddelelse.

Der er tale om test af nye versioner af Sundhedsplatformen, SP2018, samt landspatientregistret (LPR3), hvor der er tale om "en række ændringer i systemet og i arbejdsgangene."

"Det er derfor nødvendigt med uddannelse og test med de klinikere, der bruger systemet i hverdagen. Den første brugertest fandt sted i juni måned. Nu har over 200 klinikere på tværs af fag og hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland haft fingrene på tasterne for at teste de nye arbejdsgange og ændringer, der kommer med opgraderingen," skriver regionen.

En af de, der har været med til at teste, er overlæge Lisbeth Dammegaard fra Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

"Der er ikke så meget nyt for mig, så det skal jeg nok lære, men jeg får nemmere ved at registrere oplysninger om operationskomplikationer og tillægskoder for kræftdiagnoser," siger hun.

Udover klinikere deltog 29 kliniske it-konsulenter fra Region Hovedstaden og seks HelpDesk-medarbejdere fra Region Sjælland i testen, skriver regionen.

Dansk IT om dataetik: Der skal stilles større krav til det offentlige  

Datatilsynet: Ikke et problem at gamle sager behandles efter nye regler 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs