Amerikanere taber trecifret millionsag om norsk landbrugs-it

Sagen mellem det norske landbrugsselskab Felleskjøpet, det norske svar på DLG, og den amerikanske software-leverandør Infor er blevet afgjort i ved Tingretten Nedre Romerike Tingrett i Lillestrøm uden for Oslo. Taberen blev Infor, som nu skal betale en erstatning på 288 mio. norske kr. (220 mio. kr.).
Det skriver mediet Digi.no.
Infor har tidligere i forløbet bedyret, at man har brugt op mod 246.000 timer på at udvikle det omfattende ERP-system til Felleskjøpet, som er blevet forsøgt leveret, uden held, ad tre omgange. Det resulterede i, at nordmændene annullerede kontrakten. Infor mente derimod, at ledelsen i Felleskjøpet var utilgængelige under hele processen, og ikke har formået at drive processen omkring deres digitale omstilling på tilfredsstillende vis, hvilket retten altså har underkendt.
"Vi er svært glade for at retten har anerkendt Felleskjøpets rolle i denne sag, og at vi fra vores side har drevet projektet på forsvarlig vis i henhold til den indgåede kontrakt. Vi konstatererm at tingretten med dommen slår fast, at Infors optræden indebærer grov uagtsomt kontraktbrud," fortæller John Arne Ulvan, koncernchef i Felleskjøpet til Digi.no.
Nordmænd forsøger at undgå it-regning på 120 millioner
Honoré: Opkøb giver Columbus ny vare på hylderne
EG sælger ERP-løsning til helsekostkoncern med internationale ambitioner
Relaterede artikler:
Honoré: Opkøb giver Columbus ny vare på hylderne
For abonnenter