
En lang række fælles it-systemer i staten er blevet ramt af sikkerhedsproblemer. Det fremgår af Moderniseringsstyrelsens hjemmeside, skriver Version2.
"Moderniseringsstyrelsen har af sikkerhedshensyn nulstillet alle passwords i en række af de fællesstatslige administrative systemer," lyder det på styrelsens hjemmeside.
De berørte it-systemer omfatter Navision Stat, HR-Løn, Statens Lønsystem SLS, indkøbs- og fakturahåndteringssystemet Indfak, rejseafregningssystemerne Rejsud1 og Rejsud2, Det Lokale Datawarehus LDV, Statens Koncernsystem SKS, den statslige læringsløsning Campus og kommunikationssystemet Økonomidataudvekslingspunkt, ØDUP.
Moderniseringsstyrelsen melder på sin hjemmeside for systemernes driftsstatus, at det i flere tilfælde ikke er muligt at sige, hvor den normale drift er genetableret.
Kombit lancerer kampagne for omdiskuteret it-projekt
Regionsformand om Sundhedsplatformen: "Der er allerede folk, der har mistet modet"