ITWatch

Sygehusdirektør: CGI-exit uden betydning for EPJ-projektets kvalitet

Niels Nørgaard Pedersen, direktør på OUH, håber at fastholde kvaliteten med bare to bydere på stort EPJ-projekt. "De to øvrige viser stor interesse," siger han.

Foto: Jyllands-Posten

"Vi stod med tre velkvalificerede leverandører, nu står vi med to. Det er vores vurdering, at vi stadig har god konkurrence og stadig får en god EPJ-løsning."

Sådan siger direktør for OUH Niels Nørgaard Pedersen efter CGI Danmark har trukket sig som byder på et storstilet EPJ-projekt, der er forankret i OUH, Odense Universitets Hospital.

"Vi er ærgerlige over CGI's beslutning. Men det er sådan, at når det er udbud efter forhandling, så er det en proces, der handler om, at blive klogere på opgaven. Det prøver de og får viden om, hvad de byder ind på. Det er leverandørerne, der bliver klogere på opgaven undervejs," siger han til ITWatch.

Hvorfor trækker de sig?

"Det skriver de selv i en meddelelse om, hvorfor de gør. Det er deres beslutning."

Har du kun set det, de har udsendt i en pressemeddelelse?

"Jeg har fået et brev, som dækker over det samme som det, der fremgår i meddelelsen. Dertil har jeg fået et opkald, hvor jeg har fået fortalt det mundtligt. De vurderer, at de vil have svært ved at vinde udbuddet, når tilgangen er en bredere løsning."

Har de set noget, de ikke kunne lide?

"Det skal du spørge dem om. De har valgt at trække sig. De har fortalt os om deres bevæggrunde, og det udbud vi er ude med, er smallere end den løsning, de gerne vil byde ind med. Det er klart at den evalueringsmodel, der ligger i vores udbudsmodel, som har været kendt siden foråret, korresponderer med det scope, vi har for vores udbud."

Det er topscoreren fra prækvalifikationen, der trækker sig. Har det betydning for det færdige produkt I får?

"Vi stod med tre velkvalificerede leverandører, og CGI blev prækvalificeret, fordi de havde leveret et godt projekt. Jeg forventer ikke, dette får betydning for kvaliteten, for vi har stadig to gode kvalificerede. Men vi håbede at have tre kvalificerede at stille op mod hinanden.”

Kan endnu en leverandør trække sig nu?

"Det har jeg ingen signaler fra de øvrige om. De viser stor interesse."

Men hvis du mister en mere, skal I så lade processen gå om?

"Det forventer vi ikke. Det er slet ikke et scenarie, vi arbejder med. Det er en grundig udbudsproces, der håndterer alle regler."

Så processen tillader, at I går videre med to. I skal ikke lukke en af de vragede ind?

"Det tillader den, ja."

Region Syd beklager CGI's exit fra udbudsproces

CGI trækker sig fra syddansk EPJ-udbud

Nyt EPJ-system skal testes af 41 klinikere 

Medie: Systemer som Epics Sundhedsplatform giver ulæselige notater 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs