Vestjyske kommuner går sammen i nyt teleudbud
Et nyt teleudbud fra de fem vestjyske kommuner Herning, Holstebro, Lemvig, Struer og Skive skal hjælpe med at lukke sorte huller i kommunernes teledækning.
Det skriver magasinet KIT, som udgives af Foreningen af Kommunale it-chefer.
Udbuddet gennemføres efter planen i andet kvartal af 2018, og foregår uden for SKI-regi, da ingen af de fem kommuner er med i den forpligtende SKI-aftale 50.48, som TDC i oktober vandt for næsen af konkurrenterne hos Telenor.
Det nye udbud er en gentagelse af et udbud fra 2014 på området, hvor kommunerne gik sammen for at bedre teledækningen i deres respektive områder.
Ifølge Poul Venø, it- og digitaliseringschef i Herning Kommune, gav det tidligere udbud gode resultater, hvorfor man vil forsøge sig igen i 2018, fremgår det af magasinet.
Telenor angriber TDC's SKI-aftale: Undrer sig over prisen
TDC-sejr i teleudbud giver det offentlige stor besparelse
Nye EU-regler kan trække tæppet væk under nummeroplysningen
Analytiker: SKI-aftale er positiv på flere fronter og vil løfte aktien