ITWatch

Jyske Bank: Netcompany-kursen er for lav

Ifølge Jyske Bank er Netcompanys aktiekurs for lav, og derfor hæver banken sin anbefaling fra "hold" til "køb".

Foto: Netcompany/PR

Netcompany har fået løftet anbefalingen af sin aktie til "køb" fra "hold" hos Jyske Bank, og banken ser den nuværende aktiekurs som det rigtige tidspunkt at slå til.

Det skriver Jyske Bank i en analyse.

"Netcompany-aktien er faldet med 12 pct. den seneste uge uden at være ledsaget af negative selskabsspecifikke nyheder. Vi ser det nuværende leje som et godt tidspunkt at købe op i en væksthistorie, der ser ud til at underbygge momentum efter et svært 2020," skriver Jyske Bank blandt andet.

Banken venter også, at Netcompany kan komme tilbage på sporet i Storbritannien, der har været et vanskeligt marked for selskabet i 2020, hvor de hårde nedlukninger som følge af covid-19 medførte et fald i omsætningen på 15 pct. sammenlignet med sidste år.

Samtidig ser Jyske Bank også, at Netcompany fortsat kan vokse på det norske og hollandske marked. Særligt i Norge ventes der gode muligheder for, at profitabiliteten kan få et løft.

"Vi er positive på udviklingen i de udenlandske markeder, og vi begynder at se muligheden for, at Netcompany kan lægge sig i den høje ende af egen guidance på organisk vækst i 2021 på 15-20 pct. og en EBITA-margin på 23-25 pct.," skriver Jyske Bank.

Bankens kursmål på 650 kr. fastholdes, og det er da også 17,5 pct. højere end de 553 kr., som Netcompany-aktien handles til onsdag morgen.

Netcompany-partner vil gøre det dyrere at klage over udbud

Netcompany melder sig klar til at levere digitalt coronapas 

Mere fra ITWatch

Investering skal gå til udvikling i nyt fintech-selskab

Det godt et år gamle fintech-selskab Anyday lukkede tidligere på ugen en investeringsrunde. Pengene skal primært gå til udvikling af virksomhedens betalingsløsning, Anyday Split. Resten skal bruges på markedsføring, fortæller direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs