ITWatch

NNIT får flere ansatte i udlandet på bekostning af Danmark

Som konsekvens af den store vækst i forretningsområdet International Life Science har NNIT på ét år fået 60 pct. flere ansatte på sine internationale kontorer. I Danmark går tendensen den anden vej.

Foto: LISELOTTE SABROE

Den ujævne udvikling i NNIT slår direkte igennem på medarbejderfronten, viser selskabets nye regnskab.

På koncernniveau er medarbejdertallet faldet 2,9 pct. på et år. Det svarer til 94 fuldtidsstillinger.

Men tallet dækker over store forskydninger. Hvis man zoomer ind på it-selskabets internationale kontorer, der er placeret flere steder i Europa og USA, er der tale om en stor tilstrømning af medarbejdere. Her er der kommet 60 pct. flere fuldtidsansatte til, hvilket svarer til 111 fuldtidsstillinger.

Det hænger sammen med en massiv vækst i forretningsområdet International Life Science, der voksede med 26,3 pct i 2020, samt opkøbet af amerikanske Excellis Health Solutions.

Til gengæld er der blevet mere plads i hovedkontoret i Søborg, hvorfra adm. direktør Per Kogut styrer selskabets 3113 ansatte.

Herhjemme er selskabets medarbejdertal skrumpet med 5 pct. Det svarer til 83 fuldstidsstillinger, og NNIT forklarer selv udviklingen med det spareprogram, der blev iværksat i 2019 som konsekvens af den massive nedgang i salget til storkunden Novo Nordisk samt tabet af en kontrakt med Pandora.

Den udvikling fortsatte ind i 2020, hvor NNIT kunne notere et fald på 23,4 pct. i sin omsætning fra Novo Nordisk.

I NNIT's næststørste arbejdsplads, den kinesiske, er der også færre ansatte i dag end for et år siden. Konkret er antallet af fuldtidsstillinger faldet med 122 - det svarer til 9 pct.

Per Kogut øjner flere opkøb til at styrke væksten

NNIT fortsætter tilbagegang – men øjner lille vækst i 2021 

Mere fra ITWatch

Investering skal gå til udvikling i nyt fintech-selskab

Det godt et år gamle fintech-selskab Anyday lukkede tidligere på ugen en investeringsrunde. Pengene skal primært gå til udvikling af virksomhedens betalingsløsning, Anyday Split. Resten skal bruges på markedsføring, fortæller direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs