ITWatch

NNIT forlænger samarbejdet med medicinalselskab

It-selskabet skal de næste fire år stå for håndteringen af Lundbecks globale applikationer samt drift, support og vedligehold af it-systemer.

Foto: PR

Med en ny aftale har NNIT og Lundbeck forlænget samarbejdet med fire år. Dermed lægger selskaberne yderligere alen til et parløb, der foreløbig har varet i 16 år.

Værdien af aftalen udgør et større tocifret millionbeløb, fremgår det af en pressemeddelelse fra parterne.

Aftalen betyder, at NNIT i de kommende år fortsat skal stå for at håndtere Lundbecks globale applikationer samt drift, support og vedligehold af it-systemer inklusive SAP, Robotic Process Automation- og Test Management for life sciences.

"Vi er stolte af at fortsætte dette mangeårige samarbejde, hvor vi med avancerede it-løsninger til life sciences-industrien skaber værdi og støtter op om Lundbeck’s digitale transformation, til gavn for patienter med hjernesygdomme," udtaler Ricco Larsen, der er Senior Vice President i NNIT, i meddelelsen.

NNIT indgår partnerskab med amerikansk softwareselskab

Finanshus hæver NNIT-kursmål

Per Kogut puster ud efter et tumultarisk 2019: "Vi kæmper fra hus til hus"

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger