ITWatch

DXC og DSB har endegyldigt stoppet samarbejdet

Alle kontrakter er revet over mellem DSB og leverandøren DXC Technology, skriver Computerworld.

PR/DXC
Foto: PR/DXC

Samarbejdet mellem DSB og it-selskabet DXC Technology er endegyldigt forbi.

Det skriver Computerworld, der har fået oplysniningen bekræftet af DSB.

Dermed har DXC mistet sine tre kontrakter med det danske togselskab på under et år.

Først droppede man samarbejdet om levering af servicedesk. Siden opsagde DSB en aftale om datacenter- og SAP-drift, fordi DXC var blevet forsinket.

"Vi kan konstatere, at DXC ikke har leveret de nødvendige fremskridt for at gennemføre overgangen fra vores nuværende driftsleverandør indenfor de aftalte tidsrammer og med den fornødne styring," sagde Michael Moesgaard, it-direktør i DSB, til ITWatch.

Og nu har DXC også mistet kontrakten om end user computering, der blandt andet inkluderer pc-drift og print/kopi.

"Vi har en god og konstruktiv dialog med DSB om at afslutte vores samarbejde," siger DXC's kommunikationschef Peter Hecht til Computerworld. Han ønsker ikke at kommentere forløbet yderligere.

DSB varsler flere it-udbud i år

Fyring er skidt start for DXC's nye danske strategi

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger