ITWatch

Huawei straffer to medarbejdere for uheldigt iPhone-tweet

Den kinesiske smartphonegigant Huawei har slået hårdt ned på to medarbejdere efter tweet sendt fra iPhone.

Ritzau Scanpix/AP/Mark Schiefelbein
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Mark Schiefelbein

Konkurrencen er hård mellem verdens store producenter af smartphones.

Det mærker to medarbejdere i Huawei efter et uheldigt tweet sendt nytårsaften fra Huaweis officielle Twitter-profil.

Ifølge et intern brev set af Reuters mener Huwaeis ledelse, at de to har skadet selskabets brand.

"Glædeligt #2019 fra alle os hos Huawei. Vores nytårsforsæt dette nytår er at give dig flere grunde til at være i kontakt med dem, du kerer dig for," står der i tweetet.

Uheldigvis bærer samme tweet mærkatet "via Twitter til iPhone". iPhone er konkurrenten Apples produkt.

Mens tweetet hurtigt blev slettet, har screenshots af det spredt sig hurtigt på sociale medier og hjemmesider. Og har fået ledelsen i Huawei til at reagere i en intern besked set af Reuters.

"Hændelsen har givet skade til Huawei-brandet," skriver vicedirektør i Huawei Chen Lifang i brevet ifølge Reuters.

Her fremgår det yderligere, at fejlen opstod, da Huaweis mediebureau oplevede problemer med sin forbindelse nytårsaften og derfor bruge en iPhone til at få tweetet sendt ud, mens det stadig var nytårsaften.

Chef får fastfrosset løn

Men selv om det altså var et eksternt firma, der stod for tweetet, har Huawei straffet to interne medarbejdere på grund af manglende opmærksomhed.

Begge er blevet degraderet og har fået sænket deres løn med omkring 4500 kroner om måneden. Den ene, Huaweis digitale marketing chef, har også fået fastfrosset sin løn i 12 måneder ifølge Reuters.

Huawei og Apple ligger i hård kamp på markedet for smartphones, hvor Huawei i 2018 overhalede Apple og tog andenpladsen på verdensmarkedet sidste år ifølge Bloomberg.

Verdens største producent af smartphones er fortsat Samsung, der har en markedsandel på 20,9 procent ifølge analysehuset IDC.

/ritzau/

Huawei forventer stærk vækst på trods af "unfair behandling"

Huawei sælger flere smartphones end nogensinde før

TDC bør lytte godt til meldingerne fra statens digitale sikkerhedsvogtere

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger